Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Akut modtageafsnit 2094, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, Blegdamsvej søger ny sygeplejerske…
Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til vores neurologiske sengeafsnit.
Arbejdstiden er 32 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. uge i skiftevis 8 og 12 timers vagter.
Stillingen er fra 1. maj 2016 eller efter nærmere aftale.
Erfaring indenfor neurologi er en fordel, men ikke en forudsætning.
Afsnittet råder over 11 sengepladser. Otte senge til akutte og intermediære patienter samt tre senge til udredning af epilepsipatienter. Endvidere har vi patienter i akutte udredningsforløb, som går på orlov mellem deres undersøgelser.
Vores patienter har en gennemsnitlig indlæggelsestid på ca. tre døgn, hvorefter de bliver overflyttet til andre neurologiske afsnit eller hospitaler til videre pleje og behandling.
Vi har højt specialiseret landsdelsfunktion indenfor: Neuromuskulære lidelser, herunder Myastenia Gravis (MG) og Guillian-Barré Syndrom (GBS), endovaskulærterapi (EVT) ved akut iskæmisk hjerneinfarkt, den bevidsthedsvækkede patient, epilepsiudredning og epilepsikirurgi, neuroinfektioner og dykkersyge.
Vi modtager desuden patienter til second opinion fra hele landet samt neurologiske patienter fra vores optageområde som er Kbh. K og Ø, Grønland og Færøerne.
For tiden arbejder vi med…
• Fusion mellem de to neurologiske klinikker på hhv. Blegdamsvej og Glostrup matriklen. Med denne fusion er vi den største neurologiske klinik i Danmark. Det giver os gode muligheder med hensyn til faglig udvikling og forskning.
• Trivsel og fokus på det gode arbejdsmiljø. Vi er stolte af at have vundet arbejdsmiljøprisen 2015
• Forberedelse til implementering af Sundhedsplatformen i slutningen af 2016
• Vedblivende fokus på at tilbyde vores patienter neurologisk sygepleje af høj kvalitet ud fra den nyeste viden
• Tværfaglige driftsmålsmøder som redskab til iværksættelse af kvalitetsmæssige forbedringer.
Vi søger en kollega som...
• Trives med det akutte og som kan bevare overblikket og prioritere sine opgaver
• Ønsker at arbejde alsidigt indenfor neurologien
• Har et stort sygeplejefagligt engagement og ønske om at videreudvikle sine faglige og personlige kompetencer
• Har gode samarbejdsevner
• Er vild med at være sygeplejerske og vil bidrage til afdelingens gode arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde dig ...
• En travl afdeling med mange akutte og komplekse patientforløb
• Samarbejde i makkerpar med tildelt patientpleje
• En afdeling med højt specialiserede funktioner og dedikerede og dygtige tværfaglige samarbejdspartnere
• En energisk og engageret personalegruppe, der både vægter arbejdsmiljø og sygeplejefaglig udvikling højt.
• Individuelt tilrettelagt introduktions- og uddannelsesforløb ved mentor og afsnittets kliniske sygeplejespecialist.
• Sygeplejefaglig sparring ved afsnittets kliniske sygeplejespecialist.
• Fleksibel arbejdstidsplanlægning med MinTid.
Vi glæder os til at høre fra dig og hvis du har brug for yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Rønde på tlf. 35 45 80 74.
Ansøgningen stiles til afdelingssygeplejerske Dorte Rønde og sendes via linket til HR Manager.
Ansøgningsfrist mandag den 18. april 2016 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 19. og 20. april 2016.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Dorte Elisabeth Rønde - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2016 - Regionens jobnr.
199291 - Quick-nr.
254379 - Indrykningsdato
10-03-2016 -
Ansøgningsfrist
18-04-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Dorte Elisabeth Rønde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2016 - Regionens jobnr.
199291 - Quick-nr.
254379 - Indrykningsdato
10-03-2016 -
Ansøgningsfrist
18-04-2016 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Erfaren sygeplejerske til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Sygeplejersker til Behandling af Nyfødte
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
14-05-2025