Filadelfia
Kolonivej 1, 4293 Dianalund
Filadelfia søger en forstander til Brommeparken
Brommeparken er et socialt døgn- og dagtilbud tæt ved Sorø, med 17 borgere i døgntilbud og 11 borgere i aktivitets- og samværstilbud. Brommeparken beskæftiger 32 faste medarbejdere.
Brommeparken er en del af projekt ”En ny kurs”, som Filadelfia har sat i gang, for at udvikle de sociale tilbud. Udviklingen sker med henblik på at sikre et sammenhængende tilbud til mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade i hele landet, med afsæt i Filadelfias samlede værdikæde med Epilepsihospitalet og sociale døgn- og dagtilbud. Det sociale område skal udvikles fagligt, således at Filadelfias tilbud bliver blandt de foretrukne landsdækkende specialiserede døgn- og dagtilbud for mennesker med svære kroniske lidelser inden for epilepsi og erhvervet hjerneskade. Ambitionen er at øge livskvaliteten og tilstræbe længst mulig egen mestring for den enkelte borger/bruger. De sociale tilbud skal derfor udvikles til at være vedkommende og attraktive for brugerne og Filadelfias samarbejdspartnere, herunder kommunerne.
Forstanderen er chef for Brommeparken og har ansvar for personale og økonomi. Forstanderen refererer til Filadelfias direktionen.
Vi søger en visionær, handlekraftig, robust og samtidig samarbejdende leder, der kan tage ansvar for ledelsen af Brommeparken. Du skal som leder være dialogorienteret og brænde for opgaverne gennem engagement og vedholdenhed over for den samlede personalegruppe og den enkelte medarbejder. En af de vigtigste opgaver for den nye forstander, bliver at være med til at drive og udvikle Brommeparken og udvikle Brommeparken sammen med de øvrige sociale institutioner.
Er du interesseret i stillingen skal du have:
- En relevant faglig baggrund
- Ledelseserfaring og forandringsvilje
- God forståelse for det driftsmæssige ansvar, herunder økonomi
- Gennemslagskraft og evner til at skabe gode relationer indadtil og udadtil
- Evner til at prioritere og skabe rammer for udvikling
- Etik og respekt som ballast i dit lederskab
Du må gerne være
- Handlekraftig og beslutningsdygtig
- Rummelig og bestemt
- God til kommunikation
Vi tilbyder:
- En stilling med selvstændigt ledelsesansvar
- Et spændende job med mulighed for at præge Brommeparken og de øvrige sociale institutioners fremtidige specialiserede tilbud på epilepsi- og hjerneskadeområdet – og med muligheden for at løfte livskvaliteten hos målgruppen
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i stillingen
- Aflønning efter gældende overenskomst indgået imellem den relevante faglige organisation og Danske Regioner
Yderligere information kan fås ved henvendelse til administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen tlf. nr. 24945612.
På www.filadelfia.dk findes stillings- og funktionsbeskrivelsen for stillingen, bagved findes en projektbeskrivelse, som bestyrelsen på Filadelfia har behandlet: En ny kurs: Et bedre tilbud til borgere med epilepsi og erhvervet hjerneskade.
Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Alternativt kan ansøgningen, vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og med relevant dokumentation, sendes til personalekonsulent Charlotte Bertelsen, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 Dianalund.
Ansøgningsfrist er den 11. april 2016. Der afholdes samtaler den 18. april 2016.
Filadelfia er en non-profit selvejende institution med en selvstændig bestyrelse. Det er en paraplyorganisation, der driver det landsdækkende Epilepsihospital, Sociale døgn- og dagtilbud tillige med specialskole og specialrådgivning. Kerneopgaven er at udrede, behandle og øge livskvaliteten for mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade. Filadelfia beskæftiger ca. 800 medarbejdere – se mere på www.filadelfia.dk
Fakta
- Arbejdssted
Filadelfia -
Kontaktperson
Charlotte Bertelsen - Adresse
Kolonivej 1, 4293 Dianalund - Stillingstype
Leder - Speciale
Administration - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
254383 - Indrykningsdato
10-03-2016 -
Ansøgningsfrist
11-04-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Filadelfia - Adresse
Kolonivej 1, 4293 Dianalund -
Kontaktperson
Charlotte Bertelsen - Stillingstype
Leder - Speciale
Administration - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
254383 - Indrykningsdato
10-03-2016 -
Ansøgningsfrist
11-04-2016 (udløbet)