Region Hovedstaden
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
Sygeplejerske Klinisk vejleder
Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion eller lysten til at blive det.
1 fast stilling 37 timer/ ugtl
1 vikar stilling i 11 mdr. 37 timer/ ugtl. eller efter aftale
Vores kliniske vejleder, som også er ass. afdelingssygeplejerske, skal varetage ledelse af afsnittet, mens afdelingssygeplejersken er på barsel, så derfor har vi brug for at ansætte sygeplejersker med lyst til og evne til at varetage den kliniske vejleder funktion, og som gerne har uddannelsen.
Vi har tidligere haft 2 sygeplejersker ansat, som sammen har varetaget funktionen – de studerende, kliniske vejledere og personalet var rigtig glade for den fordeling, da vi derved kan sikre at der altid er en klinisk vejleder til rådighed for de studerende.
Derfor søger vi
1 sygeplejerske til fast stilling med klinisk vejleder funktion og
1 sygeplejerske, som har lyst til et barselsvikariat på 11 mdr. med funktionen
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge med weekendvagt hver 4 weekend, og ca 4 AV/NV pr måned.
Funktionen fungerer i et tæt samarbejde med afdelingens kliniske underviser og afdelingssygeplejersken, og koordineres i det daglige. På afsnittet tilknyttes de studerende en sygeplejerske dagligt, som har ansvaret for den studerende den dag.
Du vil som klinisk vejleder også være en del af plejepersonalet, og vil sammen med de studerende prioritere og udvælge egnede patienter relateret til den enkelte studerendes læringsmål. Du vil have gode muligheder for at gå fra til undervisning, forberedelse, samtaler og møder mv.
Ved faste månedlige mødefora mellem klinisk underviser og afdelingens kliniske vejledere drøftes aktuelle og generelle læringsforløb med henblik på erfaringsudvikling, faglig udvikling samt kontinuerlig udvikling af uddannelsestilbud i afdelingen. De kliniske vejledere arbejder også på tværs af specialer, og afholder eks. fælles simulationstræning med de studerende.
Vi modtager sygeplejestuderende i modul 1, 2, 4,11 og 12. Derudover modtager afsnittet også social- og sundheds elever, redderelever og medicinstuderende, der skal oplæres som FADLvagt disse funktioner varetages af afsnittets to praktikvejledere i tæt samarbejde med den kliniske underviser.
Vi er en specialafdeling for lungemedicin, med 29 sengepladser, og vi varetager såvel akut- som palliativ og rehabiliterende pleje og behandling i et tæt og velfungerende samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere; læger, lungefysioterapeuter og sekretærer.
Vi har efter vor egen mening et godt psykisk arbejdsmiljø og har stor motivation til at byde dig velkommen.
Personlig og faglig udvikling er i højsæde og kompetencer udvikles i samspil med hinanden.
Udvikling af sygeplejen sker i tæt samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist, palliations ansvarlig sygeplejerske, Hjemme-NIV specialist, KOLsygeplejerskerne og den kliniske underviser som også er ansvarlig for den postgraduate kompetenceudvikling i afsnittet.
Vi søger en sygeplejerske:
-
med interesse og engagement for vejledning og pædagogik
-
kan identificere læringsudbytter- og muligheder, og sætter disse i spil i den daglige praksis sammen med de studerende
-
med social kompetence
-
gerne med erfaring
-
enten med diplomuddannelse som klinisk vejleder, eller lysten til at erhverve den
Vi tilbyder:
-
engagerede og fagligt bevidste kolleger, der prioriterer vidensdeling og udvikling højt
-
god introduktion
-
kollegial supervision
-
stærkt tværfagligt samarbejde
-
oplæring i afdelingens sygepleje
-
tillæg for vejleder funktion og kompetencer.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger og du må gerne komme på besøg.
Ansøgningsprocedure: Ansøgning og CV sendes via link
Ansøgningsfrist: 30.3.2016 kl 12.00
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 13 og 14 med mindre andet aftales.
Hilsen
Klinisk vejleder Rikke Grue og afdelingssygeplejerske Nadia Zid
Lungemedicinsk sengeafsnit, Gentofte Hospital
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Kirsten Eskebjerg - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2016 - Regionens jobnr.
199447 - Quick-nr.
254788 - Indrykningsdato
18-03-2016 -
Ansøgningsfrist
30-03-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Kirsten Eskebjerg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2016 - Regionens jobnr.
199447 - Quick-nr.
254788 - Indrykningsdato
18-03-2016 -
Ansøgningsfrist
30-03-2016 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Geriatrisk Sengeafsnit G26 Brænder du for akut og kompleks sygepleje i et stærkt tværfagligt samarbejde?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
05-05-2026Ansøgningsfrist
19-06-2026 -
Vi opnormerer! - Interesserer du dig for psykiatri og omsorg for ældre? – Bliv sygeplejerske på Afsnit D4, Glostrup!
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 30, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
20-05-2026Ansøgningsfrist
10-06-2026 -
Engageret sygeplejerske til Kirurgisk afdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
28-05-2026Ansøgningsfrist
15-06-2026 -
Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske pr. 1. september 2026
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
10-06-2026 -
Psykiatrisk sygeplejerske søges til ambulant team i Helsingør
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
SygeplejerskeOpslået
19-05-2026Ansøgningsfrist
09-06-2026