BUC Center for spiseforsyrrelser team Herning
Skolegade 75, 7400 Herning
Psykolog til Center for Spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Herning
En stilling som psykolog med teamlederfunktion ved Center for Spiseforstyrrelser, Team-Herning - Stillingen ønskes besat fra 1.6.2016 – 37 timer ugentligtStillingen kan søges af specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri eller psykolog med specialistgodkendelse (børnepsykologi eller psykoterapi). Teamet er en del af Center for Spiseforstyrrelser (CfS) i Risskov, der er Århus Universitetshospitals specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af anoreksi og bulimi, og er et afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under psykiatrien i Region Midtjylland.
CfS varetager den tværfaglige hospitalsbaserede psykiatriske behandling af spiseforstyrrelser i Region Midtjylland. I Herning findes et ambulatorium som varetager udredning og behandling af børn, unge og voksne med en moderat til svær spiseforstyrrelse. Der er desuden et daghospital med 6 pladser. I Risskov findes en specialiseret sengeafdeling til indlæggelse af patienter med alvorlig anoreksi, et daghospital samt ambulatorium. Der er i CfS i alt ca. 500 patienter i behandling, og der modtages årligt et tilsvarende antal henvisninger.
Der er på CfS et tæt samarbejde mellem forskning og klinik og flere tilknyttede forskningsmedarbejdere.
Vi er et tværfagligt team bestående af læger, psykologer, distriktssygeplejersker, fysioterapeut, diætist, socialrådgiver og sekretærer. Arbejdsmiljøet er fagligt stimulerende med gode muligheder for supervision og faglig udvikling både internt i Center for Spiseforstyrrelser og i relation til de øvrige kolleger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Dagligdagen bærer præg af høj grad af faglighed, humor og kollegialitet.
Alle behandlingsforløb starter med en grundig forundersøgelse.
Teamet tilbyder individuel behandling, familiebehandling og gruppebehandling samt særlige behandlingstilbud som daghospital, fællesspisning, hjemmebesøg ved distriktssygeplejerske og pårørendeaftener.
Vi søger en specialpsykolog eller en psykolog med specialistgodkendelse til, i tæt samarbejde med erfaren overlæge, at varetage teamlederfunktion. Funktionen indebærer både klinisk arbejde med vurdering, udredning og behandling, supervisionsopgaver, samt opgaver som konferenceledelse og koordinering af den daglige drift. Psykologen med teamlederfunktion indgår i Center for Spiseforstyrrelsers udvidede ledelsesgruppe.
Der vil blive lagt vægt på ansøgere med erfaring på specialist/specialpsykologniveau indenfor børne- og ungdomspsykiatri og/eller psykiatri og med erfaring med ledelse/koordinering. Ansøgere med erfaringer i behandling af spiseforstyrrelser vil blive foretrukket.
Psykologen indgår i psykologgruppen på Center for Spiseforstyrrelser og i den samlede psykologgruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Yderligere oplysninger fås hos afsnitsledelsen i Center for Spiseforstyrrelser på tlf. 7847 3303.
Yderligere beskrivelse af centret findes på www.spiseforstyrrelser.net og www.buc.rm.dk.
På BUCs hjemmeside findes også funktionsbeskrivelsen.
Ansøgningsfrist: Mandag den 18.4.2016
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 17.
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Yvonne Nielsen på tlf. 7847 3459.
BUC er en afdeling under Psykiatri og Social og varetager en tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt også voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen.
Vores personale samarbejder på tværs af enheder og matrikler. I alt består BUC af 8 enheder fordelt i Risskov, Viborg og Herning. Den overvejende del af vores behandling sker ambulant. De 4 hovedområder vi dækker er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Størstedelen af personalet udgøres af professionelle behandlere, såsom læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Årligt startes ca. 4000 nye patientforløb, og der er kontakt med 6300 unikke cpr.nr. Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og har 562 medarbejdere.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center -
Kontaktperson
Camilla Hersant - Adresse
Skolegade 75, 7400 Herning - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2016 - Regionens jobnr.
5693 - Quick-nr.
255171 - Indrykningsdato
04-04-2016 -
Ansøgningsfrist
18-04-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Adresse
Skolegade 75, 7400 Herning -
Kontaktperson
Camilla Hersant - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2016 - Regionens jobnr.
5693 - Quick-nr.
255171 - Indrykningsdato
04-04-2016 -
Ansøgningsfrist
18-04-2016 (udløbet)