Region Nordjylland

Sekretariatet og Psykiatriledelsen

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Introduktionsstilling i samfundsmedicin ved Psykiatriens stabe

Introduktionsstilling i samfundsmedicin ved Psykiatriens stabe er ledig til besættelse pr. 1. maj eller efter nærmere aftale

Psykiatrien i Region Nordjylland varetager udredning, diagnosticering og behandling af mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom.

I tilknytning til Psykiatriledelsen er der to stabsfunktioner – en HR & Kvalitetsafdeling og en Budget- og Planlægningsafdeling der løser en lang række opgaver for psykiatriledelsen og psykiatriens klinikledelser. Stabsfunktionens kerneopgave er at understøtte Psykiatriledelsen og klinikledelserne, så der kan træffes hurtige og rigtige beslutninger i en varieret hverdag præget af forandring og højt prioriterede politiske dagsordener.

Introduktionslægen vil i sin stilling blive tilknyttet Psykiatriens stabe og indgå i et tæt samarbejde med Psykiatriledelsens vicedirektør med ansvar for patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed, der er speciallæge i samfundsmedicin.

Din faglige profil
Vi søger en person med lægefaglig baggrund. Stillingen skal besættes af læge i introduktionsstilling til specialet samfundsmedicin.

Arbejdsopgaver og samarbejdspartnere
Din primære arbejdsopgave vil være lægefaglig rådgivning i relation til organisation og ledelse i psykiatrien i Region Nordjylland, samt kvalitetsudvikling af regionens sundhedsvæsen.

Arbejdet udføres i samarbejde med vicedirektøren med ansvar for patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed, de ansatte i Psykiatriens HR og kvalitetsafdelingen, samt Regionens Afdeling Patientforløb.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet
  • Administrative sagsbehandling med bl.a. håndtering af klagesager
  • Indsatser og projekter ift. kvalitetsudvikling
  • Kliniske kvalitetsdatabaser
  • Deltagelse på møder med bl.a. Psykiatriledelse, Klinikledelser, og Psykiatriens Medicinkomité
  • Ad hoc-opgaver i relation til politiske indsatsområder, nye projekter etc.
Derudover vil du indgå i løsningen af regionens opgaver i relation til planlægningen af akutområdet, herunder snitfalden til psykiatrien i et tæt samarbejde med afdelingen Patientforløb. Dit daglige arbejdssted vil være Psykiatrien i Aalborg, men der vil være en høj grad af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i regionen.

Kvalifikationer

Vi søger en selvstændig, udviklingsorienteret og struktureret person, der med en skarp faglig profil og gode samarbejdsevner har lyst til at gøre en forskel for sundhedsvæsenet i Region Nordjylland. Det er en fordel, hvis du har kendskab til de Nationale Kvalitetsdatabaser og har relevant organisatorisk og klinisk erfaring fra ind- eller udland i forhold til organiseringen af akutområdet, herunder snitfladen til psykiatrien.

Vi ser gerne, at du
  • Har gode analytiske evner og er dygtig til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
  • Har et stærkt administrativt gen, der sikrer god, rettidig og effektiv sagsbehandling
  • Har fokus på udvikling
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag, hvor ad hoc opgaver til tider fylder en del
  • Tager ansvar for dine opgaver, hvad enten de er store eller små
  • Er udadvendt og har gode samarbejdsevner, herunder er i stand til at indgå i samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper fra sygehuse, enheder i den øvrige del af Regionshuset samt eksterne interessenter
  • Har lysten til at arbejde i en politisk styret organisation
Du kan læse mere om Psykiatrien på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Jan Mainz
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    1737
  • Quick-nr.
    255290
  • Indrykningsdato
    05-04-2016
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Jan Mainz
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Regionens jobnr.
    1737
  • Quick-nr.
    255290
  • Indrykningsdato
    05-04-2016
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job