Region Syddanmark
Valdemarsgade 51 C, 5700 Svendborg
Afdelingslæge i intern medicin: lungemedicin
Pr. 1. september 2016 - eller efter aftale - søges afdelingslæge i lungemedicin med hovedfunktion i Svendborg og udefunktion 1 dag/uge på Respirationscenter Syd, OUH Odense Universitetshospital.
Medicinsk Afdeling M/FAM er pr. 1. januar 2016 normeret til 72 stationære senge, og afdelingens optageområde er på ca. 170.000 indbyggere. Afdelingen har ca. 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg pr. år.
Afdelingens lægestab omfatter 30 overlæger, 1 professor, 6 afdelingslæger, p.t. 7 1. reservelæger og 42 reservelæger.
Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, infektions- og lungemedicin. Afdelingen har ligeledes speciallæger ansat i hhv. hæmatologi og nefrologi.
Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer og speciallæger ansat i alle intern medicinske specialer fraset geriatri, som er en selvstændig afdeling på Svendborg matriklen.
Vi deltager i undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige overlæger, en velfungerende uddannelsesgruppe og 3 kliniske lektorer.
Medicinsk forskningsafdeling er etableret som en fokuseret forskningsgruppe under Klinisk Institut med et professorat og aktuelt 6 ph.d.-studerende. Desuden er der i afdelingen en forskningslektor med særligt forskningsansvar.
Om stillingen
Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i specialets sengeafsnit med 13 stationære senge inklusiv mulighed for NIV-behandling, samt i det tilknyttede ambulatorium, hvor der udover bronkoskopi (inkl. EBUS) udredes og behandles uselekterede lungemedicinske patienter iht. Sundhedsstyrelsens specialeplan. Lungemedicinsk ambulatorium har årligt ca. 15.000 ambulante besøg og ca. 30% af disse er patienter der er henvist på grund af søvnapnø.
Vagtarbejdet foregår i en delvis nybygget FAM, som for et års tid siden er fusioneret med Medicinsk Afdeling M.
Der er gode muligheder for forsknings- og udviklingsarbejde i alle specialerne.
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i intern medicin/lungemedicin og kunne varetage både akutte og kroniske problemstillinger. Interesse for og/eller erfaring i behandling af søvnapnø og kronisk respirationsinsufficiens vil være en fordel, men er ingen forudsætning.
Vi forventer at du:
- har gode samarbejdsevner
- kan arbejde selvstændigt og er faglig ambitiøs
- har dokumenteret interesse for den akutte medicinske patient
- har lysten til at præge udviklingen for specialet og en stor medicinsk afdeling
- indgår i tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt
- indgår i samarbejdsrelationer med de øvrige afdelinger på OUH
- deltager i undervisning af kolleger, lægestuderende og plejepersonale
- selvstændigt tager ansvar og skaber rum for egen og andres faglighed
Løn- og ansættelsesforhold
Afhængig af baggrund, kvalifikationer mv. skal du indgå i den 16-skiftede medicinske bagvagtsfunktion i 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt, samt i dagtiden også deltage i FAM vagten.
Stillingen er omfattet af Ny-Løn, hvilket betyder at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Mette Worsøe på telefon 63 20 21 02, e-mail: mette.worsoe@rsyd.dk eller specialeansvarlig overlæge Ole Bruun Rasmussen på telefon 63 20 22 33, e-mail: ole.bruun.rasmussen@rsyd.dk.
Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae, samt publikationsliste.
Ansøgningsfristen er mandag den 25. april 2016. Vi modtager gerne din ansøgning elektronisk og stiles til konstitueret ledende overlæge Mette Worsøe, Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus.
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Pia Størner-Ryberg - Adresse
Valdemarsgade 51 C, 5700 Svendborg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2016 - Regionens jobnr.
196486 - Quick-nr.
255372 - Indrykningsdato
06-04-2016 -
Ansøgningsfrist
25-04-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Valdemarsgade 51 C, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Pia Størner-Ryberg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2016 - Regionens jobnr.
196486 - Quick-nr.
255372 - Indrykningsdato
06-04-2016 -
Ansøgningsfrist
25-04-2016 (udløbet)