Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Regionsgården Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Konsulent til moderniseringsudvalget på speciallægeområdet

Region Hovedstaden søger en konsulent til Moderniseringsudvalget i Enhed for Praksisoverenskomster i Center for Sundhed. 
 
Hvad kan vi tilbyde dig:
En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger. 
 
Vi tilrettelægger arbejdet fleksibelt og løser opgaver selvstændigt og i samarbejde med andre. 
 
Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling samt lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv. 
 
Vores forventninger til dig:
  • du har en akademisk uddannelse f.eks. inden for folkesundhedsvidenskab  
  • du skal have flair for tal og et godt kendskab til Excel og bearbejdelse af data 
  • du formulerer dig godt til forskellige målgrupper – både skriftligt og mundtligt 
  • du er analytisk og overskuer komplicerede problemstillinger 
  • du evner hurtigt at tilegne dig overenskomstmæssigt og lovmæssigt stof 
  • du har kendskab til god og korrekt sagsbehandling herunder forvaltningslovens bestemmelser 
  • du arbejder selvstændigt, men kan også arbejde i teams på tværs af forskellige faggrupper
  • du har kendskab til projektledelse 
 
Det er en fordel, hvis du har viden inden for det danske sundhedsvæsen 
 
Dine opgaver: 
Dine opgaver omfatter sekretariatsbetjening af udvalget herunder udarbejdelse af kommissorium ved nedsættelse af arbejdsgrupper, analysere og belyse faglige områder, skriftlige beslutningsoplæg, overenskomstfortolkning og understøtte samling af moderniseringsrapporter på speciallægeområdet i praksissektoren. 
 
Hvem er vi: 
Center for Sundhed i Region Hovedstaden har ca. 260 medarbejdere fordelt på forskellige lokationer. De fleste er dog samlet på Regionsgården i Hillerød, som også bliver dit arbejdssted. Center for Sundhed har bl.a. ansvaret for hospitalsplanlægning, psykiatrivirksomheden og overenskomsterne på praksisområdet.  
 
Du vil blive ansat i Enhed for Praksisoverenskomster, hvor vi er 19 medarbejdere, som beskæftiger os med praksisområdet, som omfatter overenskomster for speciallæger, alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer samt fodterapeuter. 
 
Du kan læse mere om os her
 
Løn-og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 
 
Forventet ansættelsesstart er hurtigst muligt.
 
Ansøgningsfrist: 
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via vores elektroniske rekrutteringssystem senest den 6. maj 2016.
 
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til konsulent Anna Marie Rahbek Schmidt på tlf. 3866 5000 eller enhedschef Bettina Skovgaard på tlf. 3866 5000 
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Daliana Reyes Duran
  • Adresse
    Regionsgården Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Regionens jobnr.
    199889
  • Quick-nr.
    266084
  • Indrykningsdato
    26-04-2016
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Regionsgården Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Daliana Reyes Duran
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2016
  • Regionens jobnr.
    199889
  • Quick-nr.
    266084
  • Indrykningsdato
    26-04-2016
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job