Region Nordjylland

Klinik Hoved - Orto: Klinikledelse

Hobrovej 42D, 9000 Aalborg

Afdelingslæge traumeområdet, ortopædkirurgi Thisted


Afdelingslæge traumeområdet
Aalborg Universitetshospital, Klinik Hoved -Orto, Ortopædkirurgisk speciale, Thisted
 
 
En afdelingslægestilling inden for det traumatologiske fagområde er ledig til besættelse pr. 1. august 2016. Stilling er tilknyttet Klinik Hoved -Orto på Aalborg Universitetshospital og har hovedtjenestested ved Ortopædkirurgisk speciale i Thisted.
 
Ortopædkirurgi i Region Nordjylland
De ortopædkirurgiske afdelinger i Region Nordjylland er integreret i Klinik Hoved -Orto på Aalborg Universitetshospital.
Der foretages aktuelt ortopædkirurgisk behandling på:
Aalborg Universitetshospital, Farsø Sygehus, Hjørring og Frederikshavn sygehus og på Sygehus Thy-Mors. Hver af de fem specialer ledes af en ledende overlæge.
Ortopædkirurgisk afdeling i Thisted har 6 stationære senge og et afsnit for dagkirurgi. Afdelingen har traumemodtagelse med ”Ø-status” for singletraumer. Multitraumer modtages med henblik på stabilisering og overflytning til traumecenteret på Aalborg Universitetshospital. Ud over traumatologi foretages der: Artroskopi af knæ, skulderkirurgi, håndkirurgi, fod/ankelkirurgi, infektionskirurgi og amputationskirurgi. Vi har desuden et sårambulatorium.  Den lægelige bemanding er 4 overlæger og 1 afdelingslæge. Regionshospital Vendsyssel i Thisted har en Fælles Akut Modtagelse, hvor alle yngre læger fra de traditionelle forvagtslag er ansat.

Lægefagligt arbejdsområde
Den, som ansættes i stillingen bliver tilknyttet klinikkens fagområde for traumatologi i den samlede ortopædkirurgi i Regionen.
Afdelingslægen deltager tillige i de samlede kliniske opgaver, herunder den teoretiske og praktiske undervisning af Fællesklinikkens uddannelsessøgende læger. Afdelingslægen deltager på lige fod med øvrige læger i løsningen af afdelingens traumatologiske forpligtelser, herunder vagt.
 
Vagt
Ansøgeren skal indgå i afdelingens bagvagtsfunktion med overlæger som består af 6-skiftet vagt på tjenestestedet.

Administrativt arbejdsområde
Afdelingslægen vil efter nærmere aftale få tildelt et administrativt arbejdsområde.

Kvalifikationer
Den, som ansættes, skal være speciallæge i ortopædisk kirurgi.
Med henblik på udvikling og forskning i fagområdet forventes ansøgeren at vise interesse for dette felt. Det forventes, at ansøgeren prioriterer tværfagligt samarbejde højt.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst. Der er overfor Region Nordjylland oplysningspligt om bibeskæftigelse.
 
Det kan forekomme, at fagområdets aktiviteter skal udføres på andre arbejdspladser i regionen end hovedtjenestestedet.

Ansøgning
Ansøgning stiles til ledende overlæge Hardy Christoffersen, Ortopædkirurgisk speciale, Klinik Hoved -Orto, Aalborg Universitetshospital.Thy/Mors sygehus.
 
 
Yderligere oplysninger
Yderligere information kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Hardy Christoffersen, tlf.: 40 29 20 83, e-mail: hardy.c@rn.dk.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lene Berg
  • Adresse
    Hobrovej 42D, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2016
  • Regionens jobnr.
    1834
  • Quick-nr.
    266320
  • Indrykningsdato
    02-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 42D, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lene Berg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2016
  • Regionens jobnr.
    1834
  • Quick-nr.
    266320
  • Indrykningsdato
    02-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job