Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Sygeplejerske i lungemedicinsk speciale

Vi søger en kollega i kombinationsstilling, som har lyst til at arbejde 14 dage i lungeambulatoriet og 14 dage på sengeafsnit på skift med weekendvagt hver 4. uge i sengeafsnittet i lungespecialet.

Stillingen er en fast stilling på 32-37 timer ugentligt pr. 1. juli  2016 eller efter aftale.

I lungeambulatoriet er vi en lille og meget ambitiøs gruppe på 12 sygeplejersker, som arbejder i forskellige teams og som har et tæt samarbejde med vores læger og sekretærer, hvor vi er hinandens forudsætninger for at opnå et godt patientforløb.

Referencerammen i Medicinsk Afdeling er Familie Fokuseret Sygepleje.

Sygeplejeopgaverne i ambulatoriet er dels praktiske / administrative og dels præget af samtale, vejledning og motivering, hvor tillid og evne til at lytte og vurdere situationen er i centrum for at kunne vælge den bedste behandling sammen patient og pårørende.

Vi varetager

  • diverse lungefunktionsundersøgelser
  • selvstændige hjemmeiltskonsultationer
  • selvstændige tele-KOL konsultationer
  • udredning af KOL, astma, allergi og tuberkulose, hvor vi også laver miljøopsporing
  • den specialiserede indsats indenfor KOL –rehabilitering
  • assistance til bronkoskopier og pleuracenteser
  • venesektio foretages selvstændigt

Endvidere har vi en stor søvnapnøklinik, som overvejende er sygeplejerskebemandet.

Du vil primært blive tilknyttet lungeteamet.

Medicinsk sengeafsnit er normeret til 36 senge, hvoraf de 13 senge fortrinsvis er til patienter med mave/tarm- og leversygdomme, de 10 senge til endokrinologiske og reumatologiske patienter og 13 senge er fortrinsvis til patienter med lungesygdomme.  

 
Afsnittets overordnede målsætning er, at være ét samlet afsnit med fire specialer.  
 
Vi yder sygepleje til patienter med morbus Crohn, colitis ulcerosa, patienter med diverse problemstillinger i forhold til mave/tarmkanal, patienter med leversygdomme og patienter i forskellige grader af levercoma. I endo/reuma gruppen yder vi sygepleje til patienter med blandt andet diabetes mellitus, ketoacidose og diverse stofskiftesygdomme og i lungegruppen til patienter med KOL, astma og infektionssygdomme, hvor 3 af sengene er forbeholdt patienter med behov for NIV-behandling/sepsispatienter, som er samlet på en observationsstue. Det betyder, at vi har en god variation mellem korte og forholdsvis ukomplicerede og lange og komplicerede patientforløb.  
 
Vi er til tider et travlt afsnit, men med et godt arbejdsmiljø, hvor vi i fællesskab med vores 2 engagerede AMiR repræsentanter aktuelt arbejder med social kapital. 

Vi arbejder med CPAS som er den elektroniske patientjournal.

Vi tilbyder:

  • Med udgangspunkt i din erfaring at planlægge et individuelt introduktionsforløb

  • Fokus på tværfaglighed med videndeling og faglig sparring

  • God mulighed for både faglig og personlig udvikling

  • Et varierende patientflow med både korte og lange indlæggelsesforløb

  • Et arbejdssted i udvikling både fagligt og organisatorisk

  • En arbejdsplads med mange spændende og afvekslende sygeplejemæssige udfordringer, hvor to dage aldrig er ens

  • Deltagelse i mindre teams sammen med læger og sekretærer

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer

  • Teammøder hver anden uge til undervisning, kurser, mødeaktivitet m.v. i ambulatoriet

  • Gode fælles kolleger som glæder sig rigtig meget til at byde dig velkommen

    Vi ønsker en kollega som:

  • Har min. 2 års erfaring, helst fra det lungemedicinske speciale
  • Er engageret og vil være med til at skabe udvikling i afsnittet
  • Er robust og har lyst til faglige udfordringer
  • Er fleksibel og god til at samarbejde med alle faggrupper
  • Kan strukturere sit arbejde i det korte møde med patienten
  • Har evne til at motivere, inspirere og skabe faglig retning og engagement
  •  Er fleksibel og teamorienteret, men kan også arbejde selvstændigt
  • Stiller spørgsmål og vil indgå i en konstruktiv dialog
  • Har masser af humor som os. 

Har du lyst til at blive en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab, så er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Lene Henriksen, Medicinsk Sengeafsnit på tlf. 6320 2230 eller Britta Aaes på tlf. 6320 2245.  Eller endnu bedre – kom forbi til en uformel snak og besøg i vore afsnit, hvor vi kan fortælle dig mere om vores arbejde.

Ansøgning bedes stilet til Oversygeplejerske Jette Krøjgaard, OUH, Svendborg sygehus, Medicinsk Afdeling M/FAM, Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg og skal være os i hænde senest 27. juni 2016.

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Skovsende
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2016
  • Regionens jobnr.
    196823
  • Quick-nr.
    266547
  • Indrykningsdato
    13-06-2016
  • Ansøgningsfrist
    27-06-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Hanne Skovsende
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2016
  • Regionens jobnr.
    196823
  • Quick-nr.
    266547
  • Indrykningsdato
    13-06-2016
  • Ansøgningsfrist
    27-06-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.