Kvindeafdelingen
Sundvej 30, 8700 Horsens
Overlæge/afdelingslæge til Kvindeafdelingen, Hospitalsenheden Horsens
Vi tilbyder per 1. september 2016 eller efter aftale en stilling som overlæge/afdelingslæge på Kvindeafdelingen ved Hospitalsenheden Horsens. Vi søger en speciallæge med interesse for det obstetriske område og gerne med fokus på føtalmedicin. Vi ser gerne, at du er villig til at indgå i lokal funktionsledelsen af svangreambulatoriet sammen med afdelingssygeplejersken. Nødvendig videre- og efteruddannelse i føtalmedicin kan aftales nærmere.Afdelingen har årligt ca. 2000 visiterede fødsler med en stigende tendens. Vi har et velfungerende ultralyds- og svangreambulatorium og udfører CVS og amniocenteser og har et tæt samarbejde med føtalmedicinerne på Skejby Sygehus.
Desuden har vi et velfungerende formaliseret samarbejde med obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus om gravide med gestationel diabetes, øvrige medicinske lidelse, samt sårbare gravide. Der er mulighed for pædiatrisk tilsyn på hverdage og en velfungerende pædiatrisk transportordning fra Skejby Sygehus.
Du vil indgå i den obstetriske søjle sammen med 3 meget erfarne overlæger. Du vil desuden indgå i et tværfagligt samarbejde i det obstetriske funktionsråd, der er ansvarligt for kvalitet og udvikling på det obstetriske område. Udenfor dagtid og i weekender er du i vagterne ansvarlig for både gynækologiske og obstetriske patienter.
Vi har 5 læger i AP-stillinger, 2 I-stillinger og 3 H-forløb i samarbejde med Skejby og arbejder aktivt på at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø gennem målrettet arbejdstilrettelæggelse, supervision og forskning.
Vi satser målrettet på tværfagligt samarbejde gennem daglige fødegangskonferencer, patientopfølgning, systematisk teamtræning, samt forskning i teamsamarbejde.
Hospitalsenheden Horsens har en strategi, der sætter fokus på partnerskab med patienten, sammen hæng i alt, kvalitet i alt og i alle disse elementer er faglighed et bærende element.
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
- Evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
- Er robust og vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø i et travlt Akuthospital
- Påtager dig relevante ledelsesopgaver
- Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning
Du finder udførlig funktionsbeskrivelse her.
Du kan forvente at få et job med:
- Mulighed for stor indflydelse på at afdelingen gør en stor forskel.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Glade og positive kollegaer
- En organisation i bevægelse
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, for overlæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger, for afdelingslæger mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentning af børneattest og denne er tilfredsstillende.
Ansøgningen
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller.
- I ansøgningens overskrift anføres der om der ansøgningen gælder til overlægestilling eller afdelingslægestilling.
- Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk i ansøgningsformularen.
- Ved ansøgning til overlægestillingen udfyldes skema til faglig bedømmelse. Fagligt bedømmelsesskema udfyldes ligeledes elektronisk i ansøgningsformularen.
Ansøgningsfristen er den 9. juni 2016.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. juni 2016
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, Jette Seidelin, på telefon 78 42 64 01
Vi glæder os til at høre fra dig!
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Jette Seidelin - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2016 - Regionens jobnr.
6287 - Quick-nr.
286014 - Indrykningsdato
23-05-2016 -
Ansøgningsfrist
09-06-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Jette Seidelin - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2016 - Regionens jobnr.
6287 - Quick-nr.
286014 - Indrykningsdato
23-05-2016 -
Ansøgningsfrist
09-06-2016 (udløbet)