Livsstilcentret
Sygehusvej 20, 8740 Brædstrup
Udviklingsansvarlig til Livsstilscentret i Brædstrup, Hospitalsenheden Horsens
Vi søger en udviklingsansvarlig nøgleperson med relevant sundhedsfaglig baggrund og relevant videregående uddannelse på kandidat eller masterniveau.Der er indtil videre tale om en midlertidig stilling på to år. Stillingen er på 32 timer pr. uge.
Tiltrædelse 1. august 2016.
Har du gennemslagskraft samt en konstruktiv og engageret indstilling? Ser du muligheder frem for begrænsninger? Er du dygtig, dedikeret, omstillingsparat, fleksibel, nærværende og empatisk?
– så er du måske vores nye medarbejder!
På Livsstilscentret i Brædstrup arbejder vi for at fremme en sund livsstil, sådan at den enkelte patient opnår bedre livskvalitet og øger sine handleevner i forhold til at mestre egne sundhed og opnå et bedre helbred. Livsstilscentret tilbyder forløb under indlæggelse til patienter med svær overvægt, hjerte- / karsygdomme, diabetes, kronisk lungesygdom eller uønsket barnløshed i forbindelse med overvægt. Et forløb strækker sig over 3 indlæggelser á 4 dages varighed med ca. 13 ugers mellemrum. Mellem indlæggelserne er der telefonkonsultation med patienterne med fokus på deres livsstilsændringer.
Vi arbejder med Det Åbne Sundhedsbegreb og Det Dobbelte KRAM som vores fundament. Som ansat på Livsstilscentret skal du mestre at arbejde med en sundhedspædagogisk tilgang med udgangspunkt i Den Motiverende Samtale og situeret læring.
Livsstilscentret tilbyder ud over livsstilsforløbene også intensiv og målrettet genoptræning af indlagte patienter med alvorlige funktionsevnenedsættelser efter hofte- og knæskader. Denne målgruppe er patienter, som har haft komplicerede forløb, som har været igennem de vanlige forløb med almindelig og eventuelt specialiseret genoptræning, men hvor de forventede resultater ikke er opnået.
Vi forventer, at ansøger
- har gode anerkendende og kommunikative evner
- har godt overblik og er i stand til at organisere, planlægge og koordinere
- har viden om innovations-, implementerings- og forandringsprocesser
- evner at agere i en hverdag i forandring
- kan medinddrage andre i refleksion over praksis
- har erfaring i publicering og formidling af forsknings- og / eller udviklingsprojekter
- har erfaring med undervisning og vejledning
- kan arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
- har gode samarbejdsevner
- arbejder evidensbaseret og dokumenterer sit arbejde
- er hurtig til at tilegne sig og omsætte ny viden
- bidrager til fortsat udvikling og dokumentation af effekten af indsatsen på Livsstilscentret
Vi tilbyder
- et spændende og alsidigt arbejde med faglige udfordringer
- engagerede og dygtige kollegaer samt fokus på et godt arbejdsmiljø
- en kultur med fokus på innovation og faglig udvikling
- mulighed for at udvikle de fysioterapeutiske kerneydelser
- et detaljeret introduktionsprogram og personlig mentorordning
- gode muligheder for faglig sparring med tværfaglige kolleger
- en afdeling med høj trivsel og medarbejdertilfredshed
- en arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau, høj patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed
- et hospital i rivende udvikling, og som står overfor en omfattende udvidelsesplan
Livsstilscentret i Brædstrup er en del af Hospitalsenheden Horsens.
Livsstilscentret og Terapiafdelingen på Regionshospitalet Horsens er én organisatorisk enhed med fælles afdelingsledelse. Der er gode muligheder for kompetencedeling og faglig sparring på tværs af de to afdelinger.
Personalet på Livsstilscentret består af tre sygeplejersker, to diætister, tre fysioterapeuter, en ergoterapeut, to ernæringsassistenter, en kok, en lægesekretær, en rengøringsassistent og en daglig leder. Derudover er der tilknyttet læge og psykolog.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem faglig organisation og Danske Regioner. Aflønningen fastsættes efter principperne for lokal løndannelse.
Vil du vide mere? Se www.hospitalsenheden-horsens.dk/afdelinger/livsstilscentret og kontakt afdelingsledelsen, Lene Lange på tlf. 53 49 09 79.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres via Lene Lange.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du ansøge elektronisk via dette stillingsopslag.
Kopi af eksamensbeviser med karakter og relevante udtalelser / referencer bedes vedhæftet som bilag.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 25.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Livsstilscenter Brædstrup -
Kontaktperson
Lene Bastrup Lange - Adresse
Sygehusvej 20, 8740 Brædstrup - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2016 - Regionens jobnr.
6417 - Quick-nr.
286471 - Indrykningsdato
02-06-2016 -
Ansøgningsfrist
16-06-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Livsstilscenter Brædstrup - Adresse
Sygehusvej 20, 8740 Brædstrup -
Kontaktperson
Lene Bastrup Lange - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-08-2016 - Regionens jobnr.
6417 - Quick-nr.
286471 - Indrykningsdato
02-06-2016 -
Ansøgningsfrist
16-06-2016 (udløbet)