Region Syddanmark
Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart
Bliv social- og sundhedsassistent elev
Kunne du tænke dig at være social- og sundhedsassistent? Psykiatrien i Region Syddanmark søger 27 nye elever.
Uddannelsen begynder i november/december 2016. Din uddannelse foregår på SOSU skolen i Fredericia og i praktik hos kommunerne og på sygehuse i nærheden af Vejle, Kolding og Fredericia.
Om uddannelsen
Du får en praksisnær uddannelse, hvor du lærer at yde pleje
og omsorg på et højt fagligt niveau.
Social- og sundhedsassistent uddannelsen er en kombination af skoleophold og praktik. Skoleopholdene finder sted på Social- og sundhedsskolen i Fredericia. Praktikken består af tre praktikperioder; på en hospitalsafdeling, på det psykiatriske område og i den kommunale ældrepleje.
Uddannelsen varer som udgangspunkt 1 år og 8 måneder og du får løn fra Psykiatrien i Region Syddanmark i hele din elevtid. Selvom du er ansat i Psykiatrien foregår din praktik på alle tre ovennævnte områder.
Du kan læse mere om uddannelsen her.
- er motiveret og nysgerrig på faget og uddannelsen
- har gå-på-mod, er robust og kan tage ansvar for egen læring
- er positiv, selvstændig og ansvarsbevidst
Vi tilbyder:
- en spændende uddannelse, der veksler mellem teori og praktik
- et afvekslende praktikforløb, hvor du kommer til at arbejde i både regionen og kommunen
- en arbejdsplads, som hvert år uddanner cirka 1.000 elever og studerende
- godtgørelse af transportudgifter til skoleperioder, hvis du har over 10 km til skolen
- løn under hele uddannelsen
Du kan læse om at være elev i Psykiatrien i Region Syddanmark her.
Løn og ansættelsesvilkår
Du indgår en uddannelsesaftale med Psykiatrien i Region Syddanmark. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsens start, begynder
uddannelsen for første gang og kan dokumentere mindst 1 års relevant
fuldtidsbeskæftigelse (fra 24 -37 timer /ugen) inden for de sidste 4 år, kan du
søge om voksenelevløn. For at søge om voksenelevløn skal du medsende ”Ansøgning
om voksenelevløn” og ”Arbejdsgivererklæring”, som du finder her. Dokumentation for
dine ansættelser skal vedlægges skemaet.
Optagelseskrav
For at blive optaget på SSA uddannelsen, skal du have bestået social- og sundhedshjælper uddannelsen (SSH) eller have tilsvarende kvalifikationer. Du skal desuden have bestået Dansk på min. D niveau og Naturfag på E niveau. Dokumentation herfor skal vedlægges ansøgningen.
Du kan læse mere om optagelseskravene her.
Der bliver tilrettelagt et særligt uddannelsesforløb og med en senere uddannelsesstart for dig, der var over 25 år, da du påbegyndte din SSH eller SOSU grundforløb. Se mere information på skolens hjemmeside på www.sosufvh.dk.
Ansøgning
Kunne du tænke dig at være social- og sundhedsassistent i Psykiatrien i Region Syddanmark, skal du sende din ansøgning og al relevant dokumentation via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er den 21. august 2016. Herefter vil vi behandle din ansøgning. Eventuelle samtaler forventes afholdt primo september. Alle ansøgere får besked om afslag/ansættelse.
Da praktikforløbet i forbindelse med uddannelsen foregår i både kommune og i Region Syddanmark, har vi behov for at koordinere udvælgelsen af elever på tværs.
Ved ansøgning til denne stilling accepterer du derfor samtidig, at Psykiatrien i Region Syddanmark samt de ansættende kommuner (Vejle, Kolding og Fredericia) alle får adgang til den indsendte ansøgning.
Endvidere kan der indhentes referencer i forbindelse med ansøgningen fra Social- og Sundhedsskolen og fra ovennævnte kommuner, hvis det er relevant.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte Psykiatrien i Region Syddanmark på telefon 24 97 88 16 eller sende en mail til sosuelev@rsyd.dk. Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Du kan også finde flere oplysninger om SSA-uddannelsen og kontakte skolens vejledere på www.sosufvh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark -
Kontaktperson
Susanne Foldager - Adresse
Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistentelev - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2016 - Regionens jobnr.
197330 - Quick-nr.
287613 - Indrykningsdato
01-07-2016 -
Ansøgningsfrist
21-08-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark - Adresse
Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Susanne Foldager - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistentelev - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2016 - Regionens jobnr.
197330 - Quick-nr.
287613 - Indrykningsdato
01-07-2016 -
Ansøgningsfrist
21-08-2016 (udløbet)