Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kabbeltoft 25, 7100 Vejle

Beskrivende radiograf

Beskrivende radiograf - godkendt til beskrivelse af skeletrøntgen perifert som centralt skelet.

Beskrivende Radiograf til Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt pr. 1. oktober eller efter aftale.

Er du autoriseret dansk radiograf med videreuddannelse til beskrivende radiograf i både perifert som centralt skelet? 

 
Beskrivende radiografer med videreuddannelse i perifert skelet er også velkomne til at søge.

 

Brænder du for den muskuloskeletale radiografi og radiologi?

Er du god til teamwork?

Tør du tage ansvar?

 

Afdelingen

Ledelsesområdet består af røntgenafsnit på 4 sygehuse (Vejle, Give, Middelfart og Fredericia).

Kerneområderne indenfor ledelsesområdet er radiologi relateret til onkologi, organ- og mammakirurgi, ortopædkirurgi, rheumatologi, lungemedicin, rygmedicin og rygkirurgi samt livsstilsrelaterede sygdomme.

Tilsammen foretages der på de 4 enheder ca. 207.000 undersøgelser om året, hvoraf røntgen af skelet udgør ca. 68.000 undersøgelser. Vi tilbyder almen praksis samme dags undersøgelse og svar i vores åbne røntgenambulatorier (skeletrøntgen og UL af øvre abdomen og DVT).

Der er ansat 133 medarbejdere inden for ledelsesområdet heraf 95 i Vejle. I alt er der 8 funktioner som beskrivende muskuloskeletal radiograf.

Vores kerneydelser er med patienten i centrum i gode sammenhængende patientforløb med fokus på kvalitet og tværfaglighed. Vi afsætter ressourcer til kontinuerlig udvikling og forskning samt efteruddannelse af personalet.

Vi har fokus på delegering af kompetencer og jobglidning, hvor det giver mening og gavner patienten.

Afdelingen deltager i uddannelse af både radiologer, radiografer, beskrivende radiografer og sekretærer.

Stillingen

Stillingen er opdelt i 3 dage pr. uge som beskrivende radiograf og 2 dage med radiografarbejde. Radiografarbejdet sker i starten med fokus på skeletal røntgen. Efter introduktionsperioden aftales hvilket fokusområde, der ydereligere kan inddrages. Stillingen er vagtfri.

Vi forventer at:

Du brænder for at yde en høj patientservice

Du har lyst til, og interesse for, at sikre høj faglig kvalitet

Du har en særlig interesse for ortopædradiologien/radiografien

Du har lyst til udvikling og ser muligheder i forandring

Du har et imødekommende væsen og kan bevare overblik i en travl hverdag

Du har lyst til at motivere dine kollegaer til at højne kvaliteten i arbejdet

Du kan og vil yde en høj faglig kvalitet og stadig have overskud til at være en god kollega

 

Vi kan tilbyde dig:

 

Et veltilrettelagt introduktionsprogram

Overenskomstforhandlet tillæg

Gode kollegaer med en uhøjtidelig omgangstone

Godt samarbejde med ortopæder

Gode muligheder for løbende kompetenceudvikling

En afdeling i kontinuerlig udvikling præget af innovation og nytænkning.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende overradiograf Jørgen vámosi på tlf.: 7940 5331 eller 2330 6396

Ansøgning samt CV, dokumentation for uddannelse og andet relevant materiale sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist: 7. august 2016 inden kl. 13

Samtaler vil finde sted 29. august 2016

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Jørgen Vamosi
  • Adresse
    Kabbeltoft 25, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    197381
  • Quick-nr.
    287632
  • Indrykningsdato
    04-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Kabbeltoft 25, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Jørgen Vamosi
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    197381
  • Quick-nr.
    287632
  • Indrykningsdato
    04-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    07-08-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.