Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Erfaren projektleder til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital søger erfaren projektleder til udvikling af et beslutningsstøtteværktøj til gravide kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit.

Hvidovre Hospitals gynækologiske/obstetriske afdeling har landets største fødeafdeling, og dækker et optageområde på knap en halv mio. borgere. Afdelingen består af ca. 450 ansatte og har årligt omkring 13.000 indlæggelser, 63.000 ambulante besøg, 6.200 operationer og 7.000 fødsler.

Om projektet: 

Du skal som projektleder lede udviklingen af et IT-baseret beslutningsstøtteværktøj til gravide kvinder, der tidligere har født ved kejsersnit. Formålet med dette beslutningsstøtteværktøj er at understøtte den gravide kvindes valg af fødselsmåde ud fra evidensbaseret viden, personlige præferencer, livssituation og ikke mindst hendes oplevelse og bearbejdelse af den sidste fødsel. Udviklingen kommer til at ske i samarbejde med projektets styregruppe, patienter, klinikere samt eksterne samarbejdspartnere. 
Projektet er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen

Om jobbet: 

Som projektleder har du ansvaret for projektet om beslutningsstøtteværktøjet lige fra behovsanalyse og udvikling til implementering og rapportering. Som projektleder er du ansvarlig for at: 
 
• planlægge og styre projektet så forventede resultater nås inden for tidsrammen 
• varetage kommunikation med projektdeltagere og samarbejdspartnere 
• inddrage interessenter og håndtere forskellige forventninger 
• varetage økonomistyring, ledelsesrapportering og betjene styregruppen 
• dokumentere projektets mål og resultater samt rapportere til både samarbejdspartnere og til Sundhedsstyrelsen 
 
Vi forestiller os at du: 
• har en relevant videregående uddannelse 
• har minimum 2 års erfaring med projektledelse, er skarp til at styre ud fra ressourcer, en fastlagt tidsramme og har et godt overblik 
• har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt 
• kan samarbejde på tværs af forskellige interessenter og organisationer 
• har erfaring med patient/brugerinddragelse og kendskab til metoder til brugerinddragelse 
• har erfaring med behovsanalyse, udvikling og implementering af en intervention 
• har erfaring med leverandørstyring af IT leverandører 
 
Stillingen er på 30 timer ugentligt og med tidsbegrænset ansættelse fra 1.oktober 2016 til 1.november 2017.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst 
 
Yderligere oplysninger og ansøgning: 
Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Klinisk Sygeplejespecialist Kristina Petersen på telefon 4014 0385 eller på mail kristina.petersen@regionh.dk, efter den 1.8.2016 
 
Ansøgning og CV sendes via REGI. 
 
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 18. august 2016 kl. 12.00. 
 
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 34 

 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    201292
  • Quick-nr.
    297442
  • Indrykningsdato
    22-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    201292
  • Quick-nr.
    297442
  • Indrykningsdato
    22-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.