Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Social- og sundhedsassistent til sengeafsnit med patientforløb ved kræft i øvre mavetarmkanal samt korttidskirurgiske forløb.

Vi søger ny kollega til vores sygeplejeteam, der består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt en fysioterapeut. Afsnittet er organiseret, så du i team med sygeplejerske får mulighed for at arbejde med og udvikle dine kompetencer i forhold til sygeplejen til en gruppe patienter.  

Vi modtager patienter indlagt akut og planlagt i forløb ved øvre kræftsygdomme, herunder patienter i den senpalliative fase af øvre kræftsygdomme. De korttidskirurgiske forløb er elektive forløb fx ved laparoskopisk  cholecystectomi eller hernietomi. Desuden modtager vi akut indlagte patienter, i forløb ved fx pancreatitis, cholecystitis og pneumothorax.

Det er kendetegnende for vores afsnit, at vi har brug for sygeplejefagligt personale med høj faglighed og et bredt spekter af kliniske kompetencer. Hos den enkelte patient findes ofte høj grad af kompleksitet både i problemstillinger relateret til det kirurgiske forløb og forhold relateret til patientens medicinske sygdomme eller særlige forhold omkring livssituation. Hos os er hverdagen meget afvekslende og det er alvorligt, spændende, sjovt, krævende, udfordrende og livsbekræftende at arbejde hos os.

Fælles for os i 0151 er vores engagement, der tager afsæt i patienten som menneske fremfor patient. Vi har lyst og evne til hele tiden at forbedre vores kliniske praksis. Sygeplejen har mange spændende facetter i de forskelligartede patientforløb i afsnittet. Vi tilstræber, at patienten er aktivt inddraget og oplever sine behov styrende for forløbet og vi har derfor et tæt samarbejde med patienter og pårørende.

Vi efterspørger hos dig:

  • Klinisk erfaring, gerne fra sygehusafdeling.
  • Gerne regionens farmakologikursus for social – og sundhedsassistenter.
  • Bevidsthed om fagidentitet og kompetencer.
  • Evne til fortsat at udvikle sig fagligt og personligt.
  • Evne til at indgå i samarbejdsrelationer med patienter og pårørende, der sikrer patienter mødes som hele mennesker.
  • Lyst og evne til at arbejde sammen med os andre for høj faglighed og patientsikkerhed.

Vi tilbyder:

  • Dygtige, engagerede kollegaer.
  • Systematisk introduktion sammen med mentor.
  • Ansættelse i 1 års vikariat med mulighed for fastansættelse derefter.
  • Ansættelseskvote 32 – 37 timer efter ønske.
  • Fortrinsvis toholdsskift i dag og aftenvagt. Nattevagter kan forekomme ved ferie/sygefravær.
  • Weekendvagt hver anden weekend under introduktion og oplæring. Derefter efter ønskehver tredje weekend.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til gældende overenskomst og aftaler. 

Start pr 1. oktober 2016 eller efter aftale.

 

Ansøgning: 

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. august 2016, kl. 12:00. Samtaler afholdes i uge 33 og 34.

 

Yderligere oplysninger: 

Du er velkommen til at kontakte: Afdelingssygeplejerske Tine Christiansen på telefon 48 29 59 48 eller mail: tine.christiansen@regionh.dk 
 
Du er også velkommen til at komme på besøg, hvor vi viser dig rundt i afsnittene og fortæller dig om vores hverdag og arbejdsforhold i Kirurgisk afdeling.

 

Du kan læse mere om Kirurgisk Afdeling på: https://intranet.regionh.dk/noh/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/default.asp

Ud fra strategien om "Fokus og Forenkling" arbejder Kirurgisk afdeling aktivt og systematisk med udvikling af sammenhængende patientforløb inden for de hyppigst forekommende sygdomme, og hospitalet satser på at blive landets førende indenfor udvalgte forløb. Endvidere arbejder Nordsjællands Hospital, Hillerød med patientsikkerhed og er et af landets førende hospitaler indenfor området.

Kirurgisk Afdeling varetager den akutte og elektive funktion for Nordsjællands 310.000 medborgere

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Gitte Lisborg
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    201318
  • Quick-nr.
    297527
  • Indrykningsdato
    27-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Gitte Lisborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    201318
  • Quick-nr.
    297527
  • Indrykningsdato
    27-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du social- og sundhedsassistent, så har vi en ledig stilling i Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup til dig. – 1-årigt vikariat.

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 51, 2600 glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
23-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025