Region Midtjylland

Neurologisk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Fysioterapeut til Center for Klassisk Neurologi, Neurologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg

En tidsbegrænset stilling som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Center for Klassisk Neurologi, Neurologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr 1.10.2016 eller efter aftale og frem til 31.8.2017. Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Neurologisk afdeling, Center for Klassisk Neurologi søger en fysioterapeut der brænder for og har erfaring med det akutte område, hvor undersøgelse, vurdering samt behandling af almen neurologiske patienter med patienten i centrum er kerneopgaven. Fysioterapeuten indgår i tæt tværfagligt samarbejde på Neurologisk sengeafdeling og Neurologisk Ambulatorium, hvorfor du som person skal kunne trives med at have en del bolde i luften, hvor to dage ikke er ens. 

Arbejdsopgaver som fysioterapeut vil være følgende:
  • Undersøge og vurdere en almen neurologisk patient på sengeafdelingen ift. funktionsniveau
  • Vurdere patientens plan for udskrivelse i tæt samarbejde med det tværfaglige team
  • Foretage ambulante undersøgelser og vurderinger
  • Udarbejde genoptræningsplaner
  • Dokumenterer undersøgelsen og vurderingen af funktionsniveau i MidtEPJ.
  • Indgå i et tæt tværfagligt samarbejde om at skabe det sammenhængende patientforløb, hvor patienten er i centrum.  
 Vi søger en fysioterapeut:
  • Der har erfaring med almene neurologiske patienter
  • Der har erfaring og interesse for det tværfaglige samarbejde
  • Der har lyst til og trives med korte patientforløb
  • Der selvstændigt kan planlægge og prioritere arbejdet, men samtidig er fleksibel ift. planlægning af dagens opgaver samt åben overfor forandringer
  • Har gode formuleringsevner såvel skriftligt som mundtligt. 
Vi tilbyder:
  • En varieret hverdag med et højt fagligt niveau
  • Et godt tværfagligt samarbejde, hvor terapeuterne er en integreret del af Neurologisk afdeling
  • At du bliver en del af et team med 11 andre erfarne og engageret terapeuter
  • En arbejdstid primært liggende mellem kl.8-16.00. Weekend arbejde vil forekomme sjældent. 

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen/centret
Neurologisk Afdeling består af to centre. Center for Klassisk Neurologi og Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Center for Klassisk Neurolog består af en sengeafdeling med 16 senge som er fordelt på 4 apopleksi hovedfunktionssenge og 12 almen neurologisk senge. Derforuden består centeret af et udgående apopleksiteam, et ambulatorium med en akutklinik, 10 specialklinikker og et neurofysiologisk afsnit. 
I Center for Klassisk Neurologi er der ansat 6 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter, som varetager opgaverne i sengeafdelingen, det udgående apopleksi team og ambulatoriet.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Christina Rosengreen på tlf:20 43 53 21 eller til tillidsrepræsentanten for fysioterapeuter Anna Brandt Jakobsen på tlf: 20 27 40 15.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest onsdag den 17. august 2016.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 23. august 2016.
 

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Christina Rosengreen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    6914
  • Quick-nr.
    297565
  • Indrykningsdato
    28-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Christina Rosengreen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    6914
  • Quick-nr.
    297565
  • Indrykningsdato
    28-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.