Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Fysioterapeut til Klinik for Børn og Unge, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
En stilling som fysioterapeut til højt specialiseret neurorehabilitering ved Hospitalsenhed Midt, Klinik for Børn og Unge, Regionshospitalet Hammel Neurocenter er ledig til besættelse fra den 1. oktober 2016 eller snarest herefter.Stillingen er på 32 timer pr. uge. Vagtfordelingen er dag- og aftenvagter samt weekendvagter ca. hver 5 weekend.
Om stillingen
Udover ansvar for de monofaglige opgaver som fysioterapeut vil dit fokus være på den neuropædagogiske strategi og tilgang til barnet / den unge i forhold til den fysioterapeutiske intervention. Det kan f.eks. være tilgang ved svære kognitive problemer og agiteret adfærd, som bland andet ses ved PTA (posttraumatisk amnesi). Du arbejder ud fra ICF referenceramme.
Som ny kollega er det en forudsætning, at du har følgende kompetencer:
- erfaring fra anden tilsvarende neurorehabiliteringsafdeling for børn og unge
- erfaring fra neurologisk speciale indenfor børneområdet
- erfaring med samarbejde og medinddragelse af forældre og familier i akut krise
- erfaring med at arbejde i en tæt tværfaglig kontekst (interdisciplinært)
- besidder personlig robusthed og har stærke kommunikative kompetencer
Som ny kollega kan vi, foruden et fantastisk tværfagligt arbejdsmiljø, tilbyde dig følgende:
- stor vægt på monofaglig udvikling indenfor specialet
- fastlagt monofaglig undervisning og klinisk ræsonnering
- tilknyttet mentor og specialeansvarlig fysioterapeut
- fastlagte tværfaglige teammøder og teamsupervision
- en udfordrende og spændende dagligdag
Om afdelingen/centret
Klinikken rehabiliterer børn og unge som har erhvervet sig en svær hjerneskade, der kræver en højspecialiseret neurorehabiliteringsindsats. Vi modtager patienter med meget komplekse problemstillinger direkte fra akut sygehuset hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes.
Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger, som kræver en høj grad af specifik viden i forhold til den ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.
Forældrene er ofte medindlagt og indgår som en vigtig del i samarbejdet omkring barnet/den unge.
Vi er en stor engageret personalegruppe på ca. 50 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Vi har dagligt et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog og hjerneskadekoordinator, som alle er tilknyttet klinikken. Organisatorisk arbejder vi tværfagligt i team omkring det enkelte barn, i tæt samarbejde med forældrene.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Klinik for Børn og Unge, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afsnitsleder/overfysioterapeut Ditte Nielsen tlf. 78 41 93 49 eller afsnitsleder/afdelingssygeplejerske Beth Selmer på tlf. 78 41 93 40
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest 14. august 2016.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 25. august 2016.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Ditte Nielsen - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2016 - Regionens jobnr.
6915 - Quick-nr.
297578 - Indrykningsdato
31-07-2016 -
Ansøgningsfrist
14-08-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Ditte Nielsen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2016 - Regionens jobnr.
6915 - Quick-nr.
297578 - Indrykningsdato
31-07-2016 -
Ansøgningsfrist
14-08-2016 (udløbet)