Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

AC medarbejder til Ortopæd, Øre, næse, hals og kæbekirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Har du lyst til et nyt spændende og ikke mindst afvekslende job, har vi en stilling ledig pr. 1. november 2016 eller efter aftale.  
 
Der er tale om en fast administrativ stilling på 32 timer ugentligt, fordelt på hverdage og i dagtid. 
 
Om stillingen 
Du ansættes af afdelingsledelsen og refererer direkte til ledende oversygeplejerske og de ledende overlæger som indgår i afdelingsledelsen. Derudover får du et tæt samarbejde med funktionsledere og afdelingernes øvrige personale, samt stabsafdelingerne på Sydvestjysk Sygehus. 
 
Opgaven 
Dine opgaver er mangfoldige derfor er ingen dage ens. Du skal bistå afdelingsledelsen i det daglige arbejde bl.a. i forbindelse med afholdelse af møder, opfølgning, korrespondance, udarbejdelse af power point præsentationer, ledermøder, teammøder, tage referat, præsentere LUP og MTU resultater m.m. 
 
Desuden vil dine arbejdsopgaver omhandle opgaver indenfor: 
 
Kvalitet 
• Du vil indgå i kvalitetsarbejdet som nøgleperson 
• Understøttelse af udvikling og implementering af nationale, regionale og lokale kvalitetsinitiativer 
• Sagsbehandle utilsigtede hændelser  
• Koordinator på udarbejdelsen af patientforløb 
• Understøtte og/eller indgår i LEAN-forløb 
• Cosmic rapportering (aktivitets- og kvalitetsdata, FMK) 
• Fleksible rapporter – aktivitets og kvalitetsdata fra div. kvalitetsdatabaser 
• Ansvarlig for at følge op på data, samt analyse af årsager til manglende målopfyldelse 
 
Infonet 
• Redaktør og tovholder for specialernes håndbøger i Region Syddanmarks dokumentstyringssystem (infonettet) 
• Oprette, redigere og kvalitetssikre specialets dokumenter 
• Kontaktperson i forhold til tværgående initiativer 
 
Web 
• Ansvarlig for specialernes eksterne hjemmesider; herunder oprettelse og vedligeholdelse 
• Ansvarlig for oprettelse og redigering af specialernes digitale patientinformation 
• Ansvarlig for håndtering af henvendelser i afdelingspostkasserne 
• Koordinerer og kvalitetssikrer indkaldelsesbreve 
• VisInfoSyd 
• VenteInfo 
 
Projektledelse 
• Være tovholder på projekter i de enkelte specialer, herunder sikre struktur, kontinuerlig opfølgning og ledelsesforankring 
• Tovholder på undervisningsforløb i kirurgisk sygepleje; herunder kommunikation til undervisere og deltagere, udsendelse af materiale mv. 
• Tovholder på div. nye tiltag, fx digitalisering af patientforløb, nye indkaldelsesbreve 
 
Kvalifikationer 
Du har en videregående sundhedsfaglig / akademisk uddannelse, f.eks. inden folkesundhedsvidenskab eller lignende, samt bred erfaring med IT. 
Da ingen dage er ens, vil det kræve du kan sætte opgaverne i struktur og samtidig være fleksibel i forhold til opgaveløsningerne. Du skal være resultatorienteret, så du sammen med dine samarbejdspartere når i mål med opgaverne.  
 
Vi kan tilbyde 
En alsidig arbejdsdag med mange spændende opgaver, hvor du vil få sparring, en bred indsigt og en god introduktion til dine opgaver.  
 
Hør mere 
Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Døne Bagdat på 7918 2107 eller e-mail: Done.Bagdat@rsyd.dk  
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
 
Om Sydvestjysk Sygehus 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tænkes struktureret anderledes, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel, som omfatter en samarbejdsaftale med Virginia Mason Hospital.  
 
Ansøgning 
Send din ansøgning og CV elektronisk via nedenstående link, ansøgningsfristen er d. 20. august og samtaler afholdes d. 29. august 2016. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Døne Bagdat
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    197650
  • Quick-nr.
    307900
  • Indrykningsdato
    10-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Døne Bagdat
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    197650
  • Quick-nr.
    307900
  • Indrykningsdato
    10-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job