Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinikchef ved Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet
Vi søger en visionær, ambitiøs og innovativ klinikchef til Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling pr. 1. oktober 2016 eller efter aftale. Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling er en højt specialiseret klinik og du skal sammen med den ledende oversygeplejerske have talentet til
- at lede et højt specialiseret og dedikeret tværfagligt team
- at lede implementering af Sundhedsplatformen i klinikken i efteråret 2016
- at sikre et godt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper
- at stå i spidsen for klinikkens indflytning i den nybyggede Nordfløj i 2018
- at sikre et højt fagligt niveau af både behandling, uddannelse og forskning
- at foretage løbende optimering og effektivisering af driften
Klinikken dækker alle aspekter af det plastik- og brystkirurgiske område og består af fem sektioner: Sektion for Onkologisk Plastikkirurgi, Sektion for Brandsårsbehandling, Sektion for Læbe-Ganespalte og Kraniofacial Kirurgi, Sektion for Traume- og Rekonstruktionskirurgi og Sektion for Brystkirurgi. Klinikken er kendetegnet ved at have landsdelsfunktion inden for flere områder og favner herudover en af landets største brystkirurgiske sektioner.
Klinikken har et samlet budget på ca. kr. 87 millioner. I 2015 var der ca. 4.000 operationer og 38.000 ambulante besøg.
Klinikchefens ledelses- og ansvarsopgaver
Klinikchefen refererer til Centerdirektøren i HovedOrtoCentret.
Som klinikchef er du sammen med den ledende oversygeplejerske ansvarlig for klinikkens samlede virksomhed og har ansvaret for helheden og opfyldelsen af klinikkens målsætning indenfor centrets overordnede rammer. Du skal have fokus på både den leverede faglige kvalitet og den patientoplevede kvalitet og der skal arbejdes kontinuerligt med optimering af patientforløb inden for klinikkens enkelte sektioner. Klinikken bistås af et sekretariat, der er kendetegnet ved en høj faglig standard og som i det daglige arbejde sætter en ære i, at patienterne føler sig ventet og velkommen.
Der er i Regionens strategi Fokus og Forenkling tiltag og visioner, som du og den ledende oversygeplejerske skal implementere i klinikken i de kommende år. Herudover vil du komme til at lægge mange ledelsesmæssige kræfter i implementering af sundhedsplatformen samt HovedOrtoCentrets flytning til Nordfløjen. Begge ting vil kræve, at du udfolder dit talent for ledelse og innovation.
Du får det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og kvaliteten af det lægefaglige arbejde. Endvidere har du i tæt samarbejde med den ledende oversygeplejerske ansvaret for sikring af et godt samarbejde mellem faggrupperne blandt andet ved i relevant omfang at inddrage mellemledere. Du skal arbejde med udvikling af mellemlederne og organisationen og samtidig medvirke til at styrke tværfagligheden i klinikken. Der skal være en innovativ tilgang til udvikling af patientforløb, hvor patientinddragelse vægtes højt.
Som klinikchef samarbejder du med klinikkens professorer og overlægegruppen om varetagelsen af klinikkens formelle forsknings- og udviklingsprofil. Klinikken har en stigende forskningsmæssig aktivitet og endvidere en omfattende præ- og postgraduat undervisningsforpligtelse.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er speciallæge inden for et relevant speciale med interesse og dokumenteret erfaring inden for ledelse. Du forventes udover den primære ledelsesopgave at understøtte klinikkens store og brede forskningsområde, klinisk såvel som eksperimentelt. Der lægges vægt på, at ansøgeren er robust, har gennemslagskraft, gode samarbejdsevner, udviser fleksibilitet, prioriteringsevne, ansvarlighed og åbenhed.
Løn – og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Aftale for lægelige chefer, indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen, herunder stillingsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til centerdirektør Lars Juhl Petersen, telefon 35 45 30 50 eller ledende oversygeplejerske Helene Williams, telefon 35 45 31 26.
HovedOrtoCentret
Med cirka 2000 ansatte er HovedOrtoCentret det største af i alt otte centre på Rigshospitalet. Centret har overvejende kirurgisk aktivitet og indeholder følgende klinikker: Øjenklinikken, Øre-Næse-Hals-kirurgisk og Audiologisk klinik, Ortopædkirurgisk klinik, Traumecenter, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Anæstesi og Operationsklinikken, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Tand-, mund- og kæbekirurgisk Klinik samt Læbe-Ganespalte Centret. Yderligere oplysninger om HovedOrtoCentret kan fås via linket: …..
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 30. august 2016, kl. 12.00.
Samtaler forventes at finde sted mandag den 26. september 2016.
Ansøgningen vedlægges curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de ti vigtigste publikationer. Publikationerne rekvireres, såfremt dette måtte ønskes. Ansøgningen bedes udformet, så der gives mulighed for at vurdere de 7 lægeroller.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Lars Juhl Petersen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2016 - Regionens jobnr.
201471 - Quick-nr.
307933 - Indrykningsdato
11-08-2016 -
Ansøgningsfrist
30-08-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lars Juhl Petersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2016 - Regionens jobnr.
201471 - Quick-nr.
307933 - Indrykningsdato
11-08-2016 -
Ansøgningsfrist
30-08-2016 (udløbet)