Region Midtjylland

Urinvejskirurgisk Afdeling K

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lærestolsprofessorsekretær søges

Lærestolsprofessoren på Urinvejskirurgisk afdeling K mangler en sekretær pr. 1. november 2016 eller efter aftale snarest muligt.

Stillingen er en ansættelse under Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet med med fast arbejdsplads på Urinvejskirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - og den er sammensat af to halve stillinger, som består af 18,5 timers fastansættelse for Aarhus Universitet og 18,5 times midlertidig (2-årig) regional ansættelse.

Ved den midlertidige ansættelse er der evt. mulighed for forlængelse.

Du vil blive en del af Urologisk forskningsenhed, som består af flere forskellige faggrupper (læger, sygeplejersker, bioanalytikere og en sekretær) - og du kommer til at have en stor berøringsflade med mange forskellige samarbejdspartnere og interessenter.

Forskningsenheden på Urinvejskirurgisk afdeling har en stor og voksende aktivitet. Der henvises til hjemmesiden: http://clin.au.dk/forskning/forskningsomraader/laegelige-specialer/urologi/

Opgaver og ansvar
Du er god til selvstændigt at prioritere blandt nedenstående opgaver, har et højt fagligt niveau og har naturligvis et godt humør og stabilt fremmøde. De helt konkrete arbejdsopgaver er f.eks.: 
  • at være på forkant med en stor rejse- og mødeaktivitet primært for lærestolsprofessoren
  • planlægning og koordinering af mangeartede opgaver i forbindelse med formandsskab for DUCG (Dansk Urologisk Cancer Gruppe) og DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper)
  • administration af forskningsrelateret økonomi for både Aarhus Universitetshospital (AUH) samt Aarhus Universitet (AU)
  • HR opgaver for såvel AUH som AU - herunder bl.a. administration af ansættelser af ph.d. studerende og forskningsårsstuderende
  • indberette forskningsaktiviteter til AU
  • planlægning af kongresser, kurser, symposier, møder, forsøg m.m. i samarbejde med lærestolsprofessoren og sekretærkollega
  • ansvarlig for koordinering af forløb for medicinstuderende i afdelingen
  • revision og korrekturlæsning af tekster, videnskabelige artikler, undervisningsmateriale, referater, mødeindkaldelser m.m.
  • vedligehold af flere hjemmesider (http://ducg.dk/ - http://dmcg.dk/ )
  • håndtering af forskelligartede møder (udarbejdelse af dagsorden, referatskrivning, booking af mødelokale m.m.)
  • forskningsstatistik
Og mange andre ad hoc opgaver..... 
 
Forventninger
Ingen kan alt - men vi lægger vægt på, at vores nye lærestolsprofessorsekretær har kompetencer og erfaring inden for hovedparten af ovenstående. Derfor er din uddannelsesbaggrund ikke den vigtigste - men derimod er vi på jagt efter en person, som kan matche disse kompetencer:
  • en suveræn samarbejdspartner med evne til at prioritere egne arbejdsopgaver i forhold til det aktuelle behov
  • gerne stor og bred erfaring med administrativt arbejde på AU/AUH
  • en robust, selvstændig og handlekraftig person med skarpt overblik
  • kan agere som personlig assistent for vores lærestolsprofessor
  • positiv indstilling til arbejdsopgaver, kolleger og ikke mindst til løbende udvikling og nye opgaver
 
Vi tilbyder til gengæld
  • et spændende og alsidigt job i tæt sparring med lærestolsprofessoren og andre kolleger i Forskningsenheden med forskellig faglig baggrund 
  • god oplæring og sparring med afdelingens anden professorsekretær, som du kommer til at dele kontor med
  • et job, som du selv kan være med til at sætte dit eget præg på
  • et godt arbejdsmiljø, som vi kontinuerligt arbejder på at fastholde og videreudvikle
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
 
Formalia, telefonnumre, ansøgningsfrist m.m.
Din daglige arbejdstid VIL KUNNE ligge i ml. kl. 7.30 - 16.00 efter aftale med nærmeste leder, og stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan få mere at vide hos Lærestolsprofessor Michael Borre på 29 61 27 13, Ledende lægesekretær Dorthe Lund Jensen, 78 45 26 02 eller professorsekretær Berit Korsbæk på 78 45 26 35.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 37 eller 38.

Du kan læse mere om Forskningsenheden på hjemmesiden: http://clin.au.dk/forskning/forskningsomraader/laegelige-specialer/urologi/

Og ønsker du at vide mere om Urinvejskirurgisk afdeling - kan du finde oplysninger her:
http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/urinvejskirurgisk-afdeling-k/

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    6825
  • Quick-nr.
    308245
  • Indrykningsdato
    24-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    6825
  • Quick-nr.
    308245
  • Indrykningsdato
    24-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.