Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup

Introduktionsstilling i intern medicin ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet og Medicinsk afdeling C, Bispebjerg Frederiksberg Hospital.

Ved Rigshospitalet og Bispebjerg Frederiksberg Hospital er en 1-årig introduktionsstilling i intern medicin ledig til besættelse pr. 1. september 2016 eller snarest derefter.

Der gøres tjeneste på matriklen på Frederiksberg

Ansættelsen fordeles på afdelingerne således:

1. september 2016 – 28. februar 2017 Medicinsk afdeling C, Frederiksberg

1. marts 2017 – 31. august 2017 Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Frederiksberg

 

Medicinsk afdeling C, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

 Medicinsk afdeling C består af et akut modtageafsnit, en akutklinik, et sengeafsnit og et stort ambulatorium.

Afdelingen rummer specialerne endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi og akutte medicinske sygdomme. Vi har et vagtfællesskab med kardiologisk afdeling og dermed modtager vi akutte kardiologiske patienter i vagten.

Vi har et stort akut modtageafsnit, hvor vi behandler bred intern medicin og har en kritisk sygestue, hvor vi blandt andet behandler patienter med NIV.

Afdelingen varetager intern medicinske uddannelsesforløb på basis-, introduktions- og hoveduddannelsesniveau samt studenterundervisning.

Din opgave bliver at medvirke til et udbytterigt og kompetencegivende år gennem at deltage i det daglige kliniske arbejde og uddannelsesaktiviteter på sengeafsnit og i ambulatoriet. Du vil blive tilbudt ALS-kursus, da det forventes at du hurtigt vil kunne indgå i mellemvagtslag

 

Vi kan tilbyde en medicinsk afdeling med høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde. Vi har en teambaseret struktur, der giver gode uddannelsesmuligheder, blandt andet med individuel vejledning samt undervisning 4 gange om ugen.

 

Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Frederiksberg

varetager de reumatologiske hospitalsopgaver for Planområde BYENs 430.000 indbyggere og har regionsfunktion i inflammatorisk artrit. Funktionen rummer en stor ambulant funktion, herunder akut ambulatorium, rygfunktion, tidlig artrit ambulatorium og ultralydsfunktion. Vi prioriterer en bred reumatologisk uddannelse højt.

Du vil indgå i en reumatologisk lægestab, som udgøres af 11 overlæger, heraf 1 på halv tid til forskning og 2 afdelingslæger. Endvidere 8 klassificerede stillinger for uddannelsessøgende yngre læger, heraf 6 i hoveduddannelse i reumatologi.

Vi lægger stor vægt på uddannelse, samarbejde, kommunikation og trivsel, og er i 2013 af Sundhedsstyrelsen kåret til Danmarks bedste uddannelsesafdeling for speciallæger.

Vore forskningsinteresser indbefatter lokale, regionale, nationale og internationale forskningssamarbejder. Aktuelt pågår en omorganisering af funktionens forskningsindsats, så den integreres i VRRs overordnede forskningsstruktur. Der er aktuelt 4 ph.d. studerende tilknyttet afdelingen.

Afdelingen har et samarbejde med Socialmedicinsk Enhed, som varetager sundhedsfaglige opgaver relateret til førtidspension og fleksjob. Til samarbejdet er knyttet en reumatologisk speciallæge, som varetager denne funktion på halv tid.

Afdelingen har et tæt samarbejde med de øvrige reumatologiske funktioner i regionen og rygkirurgien på Glostrup, som alle er en integreret del af Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme

 

Kvalifikationer

Skal have opnået retten til selvstændigt virke.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Pernille Vedel Jepsen (medicinsk afdeling C, 36164022) eller klinikchef Henrik Røgind (Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, 38632696)

.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst.

 

Frederiksberg Hospital er røgfrit. Rygning tillades ikke på hospitalets område.

 

Ansøgning

Ansøgningen skal være hospitalet i hænde fredag 26. august 2016. Det forventes, at der afholdes samtaler i uge 35.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Qvistgaard
  • Adresse
    Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2016
  • Regionens jobnr.
    201623
  • Quick-nr.
    308305
  • Indrykningsdato
    24-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lone Qvistgaard
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2016
  • Regionens jobnr.
    201623
  • Quick-nr.
    308305
  • Indrykningsdato
    24-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.