Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Uddannelsesansvarlig overlæge, Medicinsk Klinik

Er du speciallæge og brænder du for læring og kompetenceudvikling?

 

Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland, søger fra 1. oktober eller efter aftale en uddannelsesansvarlig overlæge til Medicinsk Klinik.

 

Medicinsk Klinik i Aabenraa (21 senge) bliver d. 1. september en del af Medicinsk Center med i alt 96 senge. Vi har derfor brug for en engageret overlæge, der i samarbejde med vores anden uddannelsesansvarlige overlæge og klinikledelsen, kan etablere et enestående læringsmiljø for kommende speciallæger i både FAM, i sengeafsnittet og i det medicinske ambulatorium.

Medicinsk Center har fem klinikker: Medicinsk klinik i Aabenraa, Medicinsk Daghospital i Tønder samt Nyremedicinsk Klinik, Klinik for Lungesygdomme og Kræftsygdomme og Medicinsk Modtageklinik, beliggende i Sønderborg.

Vi har en ambition om, at Medicinsk Center, ud fra et patientperspektiv, bliver førende i behandling at de almindelige akutte medicinske tilstande og vil særligt fokusere på innovative løsninger, der tilgodeser gode patientforløb; også når det gælder sektorovergange. Du skal således kunne tænke kreativt og utraditionelt og bidrage med alternative løsninger på gammelkendte problemstillinger, også når det gælder uddannelse. 

 
Vi søger en speciallæge indenfor et af de medicinske specialer med bred klinisk erfaring samt erfaring med yngre lægers uddannelse. Du indgår i det kliniske arbejde, hvorfor interesse for behandling af almindelige akutte medicinske sygdomme med fokus på gode sammenhængende patientforløb, er en selvfølge.

Klinikken vil modtage yngre læger i KBU-forløb, introduktionsforløb samt dele af uddannelsen til speciallæge i almen medicin samt reumatologi.

Funktionsbeskrivelsen følger ”Paradigme for funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger i Region Syddanmark”: www.videreuddannelsen-syd.dk/dwn107103

 

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Du bedes udfylde og vedhæfte skemaet vedr. de lægefaglige kompetencer. Skemaet kan rekvireres hos centersekretær Ulla Mai: ulla.mai@rsyd.dk eller hent det her.

 
Arbejds- og vagtforhold 
Overlægen indgår i den samlede gruppe af overlæger i Medicinsk Klinik, og deltager således i dækningen af bagvagtsfunktionen for Medicinsk Klinik.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Den overenskomstansatte overlæge ansættes i henhold til aftale mellem Regionerne og Foreningen af speciallæger.

Yderligere oplysninger 

Du kan læse mere om Sygehus Sønderjylland på: www.sygehussonderjylland.dk

Hvis du ønsker at besøge afdelingen eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: 

 
Klinikleder Tove Filtenborg, tlf. 2895 2743, Tove.filtenborg@rsyd.dk

Klinikleder Jonna Bruhn, tlf. 2159 7214, Jonna.bruhn@rsyd.dk 

Centerchef Thomas Lund Sørensen, tlf. 2927 3761, Thomas.sorensen@rsyd.dk

Centerchef Eva Nielsen, tlf. 2895 2789, Eva.Nielsen.-.medicinsk@rsyd.dk  

 

Ansøgningsfrist er 18. september 2016. 



 

 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    197773
  • Quick-nr.
    308366
  • Indrykningsdato
    26-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Ulla Mai Busch
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    197773
  • Quick-nr.
    308366
  • Indrykningsdato
    26-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    18-09-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job