Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Bioanalytikere eller andre med sundhedsfaglig baggrund søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital på grund af opnormering

Klinisk Biokemisk Afdeling søger på grund af opnormering to vagtgående bioanalytikere/laboranter pr. 1. november 2016 eller efter aftale. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/uge.

Hvem er vi?
Klinisk Biokemisk Afdeling er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger og varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord. Afdelingen udfører blodprøvetagning og EKG-optagelser i Akutafdelingen, i ambulatorierne på Nordsjællands Hospital (i Hillerød og Frederikssund), på sengeafdelinger og i Sundhedshuset i Helsingør. Derudover kører vores bioanalytikere ud til patienter i eget hjem og på plejehjem. Desuden betjener Klinisk Biokemisk Afdeling praksissektoren i hele Nordsjælland.

Samlet har vi ca. 700.000 patientkontakter og udfører ca. 9 mio. analyser om året i vores laboratorium, der er et af verdens mest automatiserede. Afdelingen er akkrediteret (DDKM og ISO 15 189) og beskæftiger samlet ca. 135 medarbejdere.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.

Vi tilbyder
Stillingerne er primært i Akutafdelingen, hvor du vil komme til at indgå i et tværfagligt team med læger og sygeplejersker. Jobbet indeholder spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag, hvor alle tager del i ansvaret for at sikre det optimale patientforløb.

Du vil få en grundig oplæring, og der vil bl.a. være kursus i tværfaglig team træning (TTT), så du præcis kender dine opgaver i teamet.

De dage, du ikke er i Akutafdelingen, varetager du andre opgaver i Klinisk Biokemisk Afdeling.

Vagter kører normalt efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.

Tjenesten er primært placeret i Hillerød, men med enkelte dage i Helsingør.

Vi forventer, at du

  • er autoriseret bioanalytiker eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse.
  • er selvstændig og har gode samarbejdsevner.
  • er kvalitetsbevidst og vægter faglighed højt.
  • er villig til at indgå i afdelingens vagter, som indebærer aften-, natte- og weekendvagter.
  • trives i en travl og udfordrende hverdag og sætter pris på en dagligdag, der er præget af god stemning og godt humør.

Ansøgere med kørekort foretrækkes.

Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er til besættelse 1. november eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
 
Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Winnie Gjøl på e-mail winnie.merete.gjoel.01@regionh.dk eller telefon 48 29 71 90.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2016. Vi afholder samtaler i uge 38.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Winnie Gjøl
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    201647
  • Quick-nr.
    308388
  • Indrykningsdato
    26-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Winnie Gjøl
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    201647
  • Quick-nr.
    308388
  • Indrykningsdato
    26-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.