Region Sjælland

Psykiatrien Vest, Slagelse

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Overlæger til Psykiatrien Vest, sengeafsnit SL2 og SL3, Slagelse - quicknr. 21249

Pr. 01.11.16 eller snarest herefter søger vi to aktive og engagerede overlæge kolleger, der har lyst til at være med til at videreudvikle et stærkt psykiatri-fagligt miljø, hvor vi har fokus på uddannelse og kompetenceudvikling både for lægerne og de andre faggrupper.

Vi vil gerne have nye kolleger som har særlige kompetence og interesseområder, og de nye stillinger kan designes, så der bliver tid til fordybelse inden for et psykiatrisk subspeciale (eksempelvis psykoterapi, psykofarmakologi, akut psykiatri eller psykopatologi), eller andre interesser såsom forskning eller undervisning.

I må meget gerne være to yngre speciallæger, der sammen beslutter at komme til det nye Psykiatrisygehus i Slagelse.

Hvis ansøgeren har interesse for forskning, undervisning og vejledning eller udviklingsarbejde, er der mulighed for at modtage faglig sparring eller egentlig vejledning, alt efter behov, fra Psykiatrisygehusets forskningslektor, overlæge, dr.med. Sidse Arnfred, og der vil også være mulighed for mere formaliseret forskningsdeltid, til kliniknære forskningsprojekter. PhD-forløb er en mulighed. Forskningen kan række på tværs af faggrænser eller specialer, f.eks. med fokus på psykopatologi og somatik, på psykopatologi og neurobiologi eller på mekanismer ved eller effekt af psykoterapi eller medicin. Derudover har vi en særlig interesse for forskning i medicinsk uddannelse inden for det psykiatriske område.

Region Sjællands Psykiatriske Forskningsenhed ligger også i Psykiatrisygehuset og der bliver et dynamisk lægeligt og tværfagligt forskningsmiljø, der udover ovenævnte områder også omfatter retspsykiatri, personlighedsforstyrrelse og tidlig opsporing ved psykose.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om disse muligheder, så kontakt
Forskningslektor Sidse Arnfred, 93 56 64 88

Selvfølgelig er der mulighed for efteruddannelse inden for fordybelsesområdet og årlig deltagelse i en international konference. Vi støtter desuden deltagelse i Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde.

De aktuelle stillinger er ved vores integrerede sengeafsnit SL2 og SL3.

Psykiatrien Vest har en Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) med 12 pladser, heraf seks højt skærmede, og en række integrerede sengeafsnit med 17 sengepladser, heraf to skærmede. De integrerede afsnit samarbejder to og to og er i hovedsag geografisk rettede mod optag af patienter fra bestemte kommuner i optageområdet.

Der er tilknyttet seks distriktspsykiatrier i henholdsvis Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sj, samt to psykiatriske klinikker med psykoterapeutisk behandling.
Der er KBU-, I-, AP- og H-læger tilknyttet afdelingen og overlægerne har vigtige vejlednings- og undervisningsopgaver i forbindelse med stud.med. og yngre lægers uddannelse.

Det er ønskeligt, at de to overlæger indgår i afsnitsledelse sammen med afsnittenes afdelingssygeplejersker.

I den funktion kommer man til at deltage både i det kliniske arbejde, understøtte den faglige udvikling i teamet, sikre at drift og servicemål opfyldes og samtidig være den daglige personaleleder sammen med afdelingssygeplejersken.
Afsnitsledelsen refererer direkte til afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest.

Overlægen deltager i bagvagt fra bolig som tilstræbes at være 10-12 skiftet. Det er fast fremmøde i tidsrummet kl. 15 – 18 på hverdage og kl. 9 – 15 i weekends.

Løn i henhold til gældende overenskomst for overlæger. Attraktiv lønpakke tilbydes.

I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
Ledende overlæge Michael Schmidt, 24 96 46 44
til hvem henvendelse også kan rettes, såfremt der ønskes en fremvisning af stedet og en uformel samtale.

Ansøgning udformet efter de syv kompetencer sendes til
Psykiatrien Vest, psy-vest@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 09.10.16

Samtaler holdes umiddelbart efter fristens udløb


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge Michael Schmidt
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Quick-nr.
    309258
  • Indrykningsdato
    16-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge Michael Schmidt
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Quick-nr.
    309258
  • Indrykningsdato
    16-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til Distriktspsykiatrien i Maribo & Onlineklinikken, Psykiatrien SYD

Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
23-04-2026

Ansøgningsfrist
23-05-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge i psykiatri til OPUS-team i Greve – en eftertragtet stilling, i en tid med kvalificeret ansættelsesstop.

Psykiatrien  |  Rådhusholmen 5, 2670 Greve
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge/overlæge til Center for Funktionelle Lidelser

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 12, 4600 Køge
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Almen medicin & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Reumatologi & Neurologi & Psykiatri

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026