Region Nordjylland

Fællesklinik Thisted

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Overlæge ved det kirurgiske speciale, Regionshospital Nordjylland i Thisted


En stilling som overlæge med vagtforpligtigelse ved det kirurgiske speciale er ledig til besættelse 1. december 2016 eller efter aftale.
 
Kort om Regionshospital Nordjylland, Thisted:
Regionshospitalet i Thisted varetager hovedparten af behandlingerne på basisniveau for de ca. 90.000 indbyggere i Thy, Mors, og dele af Jammerbugt Kommune. Sygehuset er et akut sygehus, der udgør en vigtig brik i det nordjyske sundhedsvæsen. Derudover behandler sygehuset et antal patienter for andre regioner.
 
Afdelingen:
Afdelingen er normeret med 13 senge i et sengeafsnit, som drives fælles med ortopædkirurgi og gynækologi. Hertil kommer et Akutafsnit, hvor der er tilknyttet 3 – 5 kirurgiske senge.
Der er ca. 2500 operationer og ca. 10.000 ambulante besøg årligt.
Afdelingen er normeret med 1 ledende overlæge samt 8 overlæger/afdelingslæger.
 
Afdelingens profil omfatter:
Galdestenskirurgi
Herniekirurgi
Varicekirurgi
Øvre og nedre skopier
Anallidelser

En stor del af afdelingens elektive indgreb afvikles i dagkirurgisk regi.
Afdelingen har ud over dette akutkirurgisk funktion (denne er midlertidigt indstillet grundet lægevakancer).
 
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi med bred almen kirurgisk erfaring og gerne interesseområde inden for endoscopi og dagkirurgi i særdeleshed hernie og galdestensoperationer.  Det forventes, at ansøgeren besidder evner og vilje til samarbejde både internt i afdelingen og i relation til de specialer, afdelingen i øvrigt samarbejder med både på sygehuset og i relation til regionens øvrige sygehuse.
Ansøgeren har interesse for den faglige udvikling af afdelingen, og sammen med klinikkens øvrige læger og de afsnitsledende sygeplejersker, at understøtte den faglige kvalitet og undervisningen i afdelingen, herunder undervisning af hospitalets yngre læger.
 
Ansættelsesform:
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
 
Yderligere oplysninger om stillingen, samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Vicecheflæge, dr.med Flemming Knudsen, tlf. 40403383.

Ansøgningen udarbejdes med afsæt i skabelonen og de 7 lægeroller. Før ansættelse må ansøger være indstillet på, at der indhentes referencer.

_________________________________________________________________________ 
 
Thisted er beliggende i naturskønne omgivelser ved Limfjorden, Vesterhavet og Nationalpark Thy.
Byen har bevaret det gamle købstadspræg med mange detailforretninger og et driftigt handelsliv. Her er et bredt udbud af boliger til favorable priser. 
Thisted har gymnasium, handelsskole og teknisk skole med mange fagområder. Her er desuden pædagogseminarium og sygeplejeskole.
Thisted har egen havn og rige muligheder for alle former for vandsport. Der er tillige svømmehal, ridecenter, fodboldstadion, håndboldarena og en naturskøn golfbane. De omkringliggende skove er et mekka for både moutainbikere, orienteringsløbere og svampesamlere. Derudover er her et rigt kulturliv, som omfatter bl.a. musikskole, 2 teatersale, flere spillesteder, kunstforening og musikforeninger.
Klitmøller og Cold Hawaii med Danmarks bedste surf-spots er blot 16 km væk.
Regionshospitalet har et velfungerende samarbejde med erhvervslivet og Thisted Kommune omkring etablering af ægtefællejobs.
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Flemming Knudsen
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    2399
  • Quick-nr.
    309422
  • Indrykningsdato
    23-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Flemming Knudsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    2399
  • Quick-nr.
    309422
  • Indrykningsdato
    23-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.