Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Jordemødre i vikariater til Jordemodercenter, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Næstved Sygehus - quicknr. 21346
Har du lyst til at være en del af et mindre fødested, der stiler efter at føre familierne bedst muligt gennem graviditet, fødsel og ind i barselsperioden?
Jordemødrene har god mulighed for kontinuitet, tilstedeværelse og nærvær ved fødslerne.
Personalegruppen er lille, hvilket betyder, at vi kender hinanden. Vi har en kultur præget af kollegial støtte, godt samarbejde og rig mulighed for faglig sparring. Denne ”Næstved-kultur” understøttes fra 01.09.16 af kliniske jordemodersupervisorer. Den nye funktion understøtter koordinering på tværs af afsnit samt styrker kvaliteten af patologiske forløb.
Geografisk ligger Næstved i det skønne Sydsjælland. Det tager ca. en time at komme hertil fra København med bil eller tog. Vælger du toget, har du kun ca. fem min.’s gang fra stationen til sygehuset. Vi har valgt, at mødetidspunkter tager bedst muligt hensyn til togafgang mod København.
Jordemodercentret råder over tre vagtværelser. Der er derfor god mulighed for at overnatte, hvis du f.eks. ønsker korte skift. Der er også god mulighed for indflydelse på vagtplanlægning.
Vi har mange pendlere og efter ønske fra jordemødrene har vi prioriteret familievenlige dagvagter med mødetider fra kl. 7:30 til 14:45.
Vi søger jordemødre, der brænder for høj kvalitet og sammenhæng i vores kerneopgave - familiernes forløb.
Derfor søger vi jordemødre, som aktivt kan bidrage med jordemoderfaglighed og personlige kompetencer i det større arbejdsfællesskab og i udviklingen af afdelingen i forhold til kvalitet og arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde obstetrisk færdighedstræning, STAN certificering og supervisionshold – primært til nyuddannede jordemødre. Vi prioriterer uddannelse i obstetrisk akupunktur.
Vi søger jordemødre pr. 01.12.16 (gerne før) til vikariater, da seks af vores fastansatte jordemødre er på barselsorlov.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst for basisjordemødre.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.Om Næstved Jordemodercenter og obstetrisk afdeling
Vi er en specialafdeling med 2000 fødsler og visiterede patologiske graviditeter fra den sydlige del af Region Sjælland.
Jordemodercentret består af 55 jordemødre. Jordemødrene arbejder i blandede vagter og varetage fødsler, akut/ambulant jordemoderarbejde, indlagte gravide (fra graviditetsuge 12+0) samt stjernejordemoderfunktion (assistance ved fødsler og i akutsituationer).
I alt rådes over seks fødestuer (heraf to med fødekar) og 15 sengepladser til indlagte svangre og barslende (familier). Neonatalafsnittet ligger i forlængelse af barselsafsnittet.
I foråret 2018 flytter afdelingen til Slagelse Sygehus hvor svangre-,føde-,barsel- og neonatalafsnit fortsat kommer til at ligge side om side i et nybyggeri.
Jordemodercentret har konsultationer i Næstved, Vordingborg, Faxe, Korsør, Ringsted og Slagelse og et jordemoderambulatorium med tilbud om akupunkturbehandling, rygestop, vægtstop, samtaler til gravide med fødselsangst, hørescreening og efterfødselskonsultation (3. dag efter fødsel).
Ved spørgsmål kan du kontakteJordemoderleder for konsultation, Majbritt Friis-Alstrup, 56 51 32 10
Jordemoderleder for fødeafsnit, Anne Bloch Frandsen, 56 51 32 06
Jordemoderleder for svangreafsnit, Signe Bay Frederiksen, 56 51 33 51
Ansøgning vedlagt cv stiles til ledende chefjordemoder Ellen Tobiassen og sendes pr. mail til jordemoderleder Anne Frandsen
nae-gynobs@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 20.10.16
Ansættelsessamtaler 25.10.16
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Jordemoderleder Anne Bloch Frandsen - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2016 - Quick-nr.
309766 - Indrykningsdato
04-10-2016 -
Ansøgningsfrist
20-10-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Jordemoderleder Anne Bloch Frandsen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2016 - Quick-nr.
309766 - Indrykningsdato
04-10-2016 -
Ansøgningsfrist
20-10-2016 (udløbet)