Region Midtjylland

Neuroradiologisk Afdeling

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Neuroradiologisk afdeling søger Radiografer

Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital søger  på baggrund af opnormering radiografer til 4 stillinger på fuldtid og med skiftende vagter fra den 1. december 2016 eller efter aftale.
 
Vi er en universitetsafdeling, som årligt udfører ca. 35.000 undersøgelser. Afdelingen betjener især de kliniske afdelinger i Hoved-Hjerte-Centret og samarbejder derudover med afdelinger på sygehusene i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Det neuroradiologiske speciale består primært af MR- og CT-skanning, intervention, myelografi, og i mindre grad af konventionelle røntgenundersøgelser og ultralydsskanninger. Vi er ydermere med til at drive den akutte CT funktion i forbindelse med AUH’s akutafdeling i fællesskab med Røntgen og Skanning. Her er patientklientellet primært akutte patienter og traumepatienter.
 
Du vil komme til at arbejde over hele afdelingen i alle vores modaliteter og i alle vores forskellige vagter. Ved interventionen vil du som udgangspunkt være en del af den usterile funktion. Til denne funktion knytter der sig rådighedsvagter fra bolig. Dette indebærer at man kan stille på afdelingen inden for 30 minutter. 

Din profil
  • du arbejder selvstændigt med de radiograffaglige opgaver, og du sætter pris på at have indflydelse på eget arbejde
  • du kan MR skanne, hvor dit minimumsniveau er som en nyuddannet radiograf
  • du kan lide at arbejde i en mindre, men højt specialiseret enhed med høj faglig kvalitet, hvor der er et godt og tæt samarbejde alle faggrupper imellem
  • det er vigtigt, at du kan lide at være sammen  og samarbejde med andre personalegrupper for at få tingene og patientforløbene til at fungere optimalt
  • du synes, det er spændende, at afdelingen får mange akutte patienter, som skal passes ind i dagens program
  • du er god til at holde hovedet koldt og have flere bolde i luften på én gang
  • at der ofte er nye tiltag, på grund af det tætte samarbejde med afdelingens forskningsafsnit, ser du blot som en spændende udfordring i arbejdet

Vores profil
  • vi er en mindre afdeling med en flok engagerede og kompetente kolleger, hvor vi er tæt på hinanden og løfter i flok
  • arbejdsopgaverne er varierede med fokus på MR, CT og intervention
  • vi har et godt tværfagligt samarbejde med de kliniske afdelinger
  • vi indgår i forsknings- og udviklingsprojekter, dels internt i samarbejde med vores forskningsafsnit og dels eksternt med vores kliniske samarbejdspartnere
  • vi skaber mulighed for faglig og personlig udvikling samt høj grad af indflydelse på eget arbejdsområde
  • vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN, og har de studerende i den sidste halvdel af deres uddannelsesforløb

Der er prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Har ovenstående fanget din interesse, så kom forbi eller ring og hør nærmere ved afdelingsradiograf Peter Bech Madsen på 29 35 80 92 eller på peter.bech.madsen@auh.rm.dk.
 
Vi holder ansættelsessamtaler fredag d. 28 oktober 2016.


Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Peter Bech Madsen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    7563
  • Quick-nr.
    309896
  • Indrykningsdato
    06-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Peter Bech Madsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    7563
  • Quick-nr.
    309896
  • Indrykningsdato
    06-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.