Region Nordjylland

Nyre- og Urinvejskirurgi: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Overlæge, speciallæge i Urologi

En stilling som overlæge i urologi ved det Urologiske Speciale, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. januar eller efter aftale.
  
Det Urologiske Speciale varetager avanceret urologisk diagnostik og behandling, herunder, endourologiske procedurer, konventionelle og ”robotassisterede” laparoskopiske indgreb samt ekstrakorporal nyrestensknusning.  Specialet har uroonkologisk centerfunktion for region Nordjylland og er blandt de førende i landet inden for det laparoskopiske / robotkirurgiske område.
 
Specialet har højtspecialiseret funktion inden for behandling af blærecancer, lokaliseret prostatacancer, efterbehandling af PSA recidiver, hvor intenderet kurativ behandling overvejes, åben operation af urinrørsforsnævring af bagre urethra, neurourologi samt smertefuld blæresyndrom.
 
Specialet deltager i alle faser af speciallægeuddannelsen.
 
Den opslåede stilling ønskes besat med speciallæge i urologi.  Ansøger skal have ansvaret for højtspecialiseret blæredysfunktion samt urogynækologi som varetages i samarbejde med gynækologisk afdeling.
 
Ansøgeren forventes at deltage bredt i specialets arbejde sammen med afdelingens øvrige overlæger.
Den opslåede stilling er vagtfri.

Afdelingen deltager i undervisningen af medicinske studenter fra Aarhus og Aalborg Universitet. Det forventes at ansøger deltager aktivt i denne.
Aalborg Universitetshospital har et nært samarbejde med Aalborg Universitet. Specialet har således forskningsforpligtelse, som ansøger forventes at deltage i.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
 
Funktions- og stillingsbeskrivelse samt nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Torben Dørflinger, Urologisk Speciale, Aalborg Universitetshospital, telefon 97663226 eller mail td@rn.dk
 
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Torben Dørflinger
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    2463
  • Quick-nr.
    309932
  • Indrykningsdato
    06-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Torben Dørflinger
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    2463
  • Quick-nr.
    309932
  • Indrykningsdato
    06-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job