Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Sygeplejerske til Transkulturel Psykiatri

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri søger en sygeplejerske med interesse for og meget gerne erfaring indenfor behandling af målgruppen.
 
Vi tilbyder
Ved Psykiatrisk Center Ballerup har vi en 1-årig stilling som sygeplejerske i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri. Stillingen er på 30 timer om ugen og den er ledig fra 1. december 2016.

Som sygeplejerske i kompetencecenteret bliver dine primære arbejdsopgaver kliniske med støttende forløb til svært traumatiserede flygtninge, hvoraf halvdelen har behov for tolk. Der er dels tale om traumerelaterede, psykiatriske lidelser som PTSD, depression og angsttilstande, dels andre psykiske lidelser hos personer med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen. Herudover er dine opgaver at gennemføre livstilssamtaler med patienter og stå for mere sygeplejefagligt ansvar i patientforløb, ved justering og vurdering af medicinsk behandling under rammedelegation fra lægen. Behandlingen sker i øvrigt altid i tæt samarbejde med kompetencecenterets læger og øvrige faggrupper. Vi arbejder efter manualer, som udarbejdes faggruppespecifikt. Du har direkte samarbejde med vores sygeplejerske med bred erfaring og tilbydes løbende supervision.
 
En anden væsentlig arbejdsopgave, som du som vores sygeplejerske kommer til at varetage, er at bidrage til metodeudvikling og forskning i kompetencecenteret. Alle klinikere i kompetencecenteret er også en del af forskningsteamet idet journalerne er struktureret specifikt med det formål at kunne bidrage til den kliniske effektforskning som løbende udføres.

Er du den rette?
Det vigtigste er, udover din sygeplejefaglige baggrund, at du brænder for arbejdet med patienter med anden etnisk baggrund. Derudover lægger vi vægt på, at du har:
 
  • Flere års bred psykiatrisk erfaring
  • Erfaring med og interesse for at arbejde med mennesker fra andre kulturer
  • Erfaring med undervisning og supervision
  • Omstillingsparat og fleksibel
  • Gode samarbejdsevner
  • Fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Fagligt engagement
  • Lyst til og er vant til selvstændigt arbejde.
På Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri vægter vi behandling, arbejdsmiljø og forskning ligeligt. Du kan forvente en arbejdsplads med gode muligheder for supervision, et stærkt fagligt miljø med rig mulighed for kompetenceudvikling og en dagligdag med mulighed for deltagelse i sociale og faglige aktiviteter. Se nærmere på ctp-net.dk.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 15. november 2016 kl. 12.00.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 47-48.
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte overlæge Trine Hansen på tlf. 38 64 70 16, trine.maria.noerregaard@regionh.dk.
 
Som ansat på kompetencecenteret bliver du del af den samlede sygeplejerskegruppe på Psykiatrisk Center Ballerup.
 
Lidt mere om PC Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Vi er et stort center med en lang række ambulante tilbud, en akutmodtagelse og lige nu 145 sengepladser. Vi har specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri, rehabilitering og spiseforstyrrelsesbehandling. Fra 2017 samles behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser i Ballerup, og centret kommer i alt til at rumme 159 sengepladser.
 
Der er over 650 ansatte på Psykiatrisk Center Ballerup. Vi er meget optaget af at sikre et godt arbejdsmiljø for alle personalegrupper. Det inkluderer blandt andet fokus på sociale aktiviteter. Vi tænker i udgangspunktet i muligheder fremfor i begrænsninger, og vi lægger vægt på at give plads til, at der tænkes nyt og anderledes.
 
Som en del af et universitetshospital fokuserer vi på en tæt kobling mellem klinik og forskning, og understøtter inspirerende læringsmiljøer.
 
Vi har et skarpt fokus på at sikre sammenhængende patientforløb. Centret drives af en meget ambitiøs ledelse og fagligt meget kompetente medarbejdere, som er stærkt engagerede i at udvikle hovedopgaven - værdi for patienten.
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Maritxell Abrahamsson
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    202254
  • Quick-nr.
    310200
  • Indrykningsdato
    13-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Maritxell Abrahamsson
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    202254
  • Quick-nr.
    310200
  • Indrykningsdato
    13-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job