Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Havnevej 25, 3100 Hornbæk

Psykolog til Klinik for Rygmarvsskader

Psykolog til Klinik for Rygmarvsskader 
 
Erfaren psykolog med tiltrædelse per 1.1.2017 eller snarest derefter søges til Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk.  Klinikken hører til Rigshospitalets Neurocenter, men er placeret i Hornbæk. Der er 43 senge fordelt på to sengeafdelinger til højt specialiseret tværfaglig rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Patienterne overflyttes til klinikken, når de er medicinsk stabile. Under indlæggelse gennemgår patienterne et flere måneder varende rehabiliteringsforløb, som involverer mange forskellige faggrupper. Klinikken har også to ambulatorier, et i Hornbæk og et på Rigshospitalet Glostrup, hvor patienterne følges livslangt efter rygmarvsskade. I 2017 flyttes hovedparten af den ambulante aktivitet fra Hornbæk til ambulatoriet i Glostrup. Endvidere har klinikken forskningsaktivitet ved professor og ph.d.-studerende. 
 
Ved Rigshospitalet Glostrup skal der bygges et nyt neurorehabiliteringshus med 125 senge, som forventelig vil stå færdigt i 2020. I det kommende rehabiliteringshus skal 43 senge belægges af patienter med rygmarvsskade. Som psykolog får du mulighed for at præge udviklingen af et enestående neurorehabiliteringscenter for mennesker med skade på centralnervesystemet. 
 
Vi søger en klinisk psykolog til arbejde i Hornbæk 30 timer per uge.
 
Opgaverne er:
Samtaleforløb med indlagte patienter med rygmarvsskade 
Gruppeundervisning af patienter om psykiske reaktioner ved rygmarvsskade 
Supervision af personalemedlemmer eller grupper af personale efter behov 
Deltagelse i tværfagligt udviklingsprojekt om såkaldte beslutningsstøtteværktøjer 8 timer per uge, støttet af Sundhedsstyrelsen  
 
Som psykolog indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige faggrupper, og du skal derfor besidde gode samarbejdsevner. Du deltager efter behov i teammøder om patienter, som du behandler. Arbejdet afvikles i almindelig dagarbejdstid mandag til fredag.  
 
Der søges en autoriseret psykolog, gerne specialist, med viden om og erfaringer med kriseterapi. Erfaring med supervision og personaleundervisning er en fordel.  
 
Stilling besættes på vilkår efter gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Christian Pilebæk Hansen, telefon 23 10 55 83, mail christian.pilebaek.hansen.01@regionh.dk. 
 
Ansøgningen sendes elektronisk senest mandag den 14.11.2016 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 18.11.2016. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Christian Pilebæk Hansen
  • Adresse
    Havnevej 25, 3100 Hornbæk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202274
  • Quick-nr.
    310228
  • Indrykningsdato
    13-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Havnevej 25, 3100 Hornbæk
  • Kontaktperson
    Christian Pilebæk Hansen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202274
  • Quick-nr.
    310228
  • Indrykningsdato
    13-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job