Fælles Akut Afdeling
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
Psykolog til Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital
Med tiltrædelse snarest eller senest den 1. januar 2017, søger vi en psykolog til Center for Voldtægtsofre i Aarhus. Stillingen er tidsbegrænset, af 3 års varighed på 30 timer ugentligt.Center for Voldtægtsofre er organiseret under Fælles akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital og er en tværfaglig modtagefunktion for personer fra 12 år og op, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Centret tilbyder akut lægeundersøgelse og sporsikring samt efterfølgende psykologbehandling, socialrådgivning og sexologisk rådgivning.
Center for Voldtægtsofre er desuden et Nationalt Videnscenter, hvilket indebærer, at centret arbejder med formidling af viden om voldtægt og voldstægtsramte samt etablering af ny viden gennem forskningsprojekter.
Den psykologiske behandling ved centret er målrettet traumereaktioner som følge af enkeltstående seksuelle overgreb og tilbydes både til voldtægtsramte, der henvender sig umiddelbart efter et overgreb og længere tid efter. De primære behandlingsmetoder er EMDR og traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi.
Vi ønsker en psykolog der
- er autoriseret som psykolog.
- har gennemført grunduddannelsen i EMDR.
- har kendskab til kognitiv adfærdsterapi.
- har erfaring med at arbejde med traumatiserede klienter.
- gerne har erfaring med og kan lide at arbejde med unge.
- gerne har erfaring med eller interesse for formidlingsopgaver.
- har erfaring med og værdsætter tværfagligt samarbejde.
- vil være med til at skabe og bevare et godt arbejdsmiljø.
Arbejdsopgaver
- psykologfaglig vurdering og udredning af traumereaktioner hos personer udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.
- psykologisk, traumefokuseret behandling af voldtægtsramte – både akutte og langvarige traumereaktioner.
- evt. opgaver i forbindelse med forskningsprojekt omkring psykologisk behandling til akutte voldtægtsramte.
- evt. formidlingsopgaver.
Vi tilbyder dig
- en arbejdsplads, hvor vi er engageret i at gøre en forskel og tilbyde psykologisk behandling baseret på en høj faglighed.
- supervision.
- tæt samarbejde på tværs af faggrupper og daglig kontakt med centrets øvrige psykologer, socialrådgiver, sekretær og kommunikationsmedarbejdere.
- medbestemmelse og fleksibilitet.
- afvekslende opgaver i en enhed, hvor arbejdet giver mening.
- en uformel omgangstone med interesse for hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for psykologer. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 46.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved konstitueret ledende psykolog, Rikke Sophie Bak på 78 46 47 64.
Du kan også læse mere om Center for Voldtægtsofre på www.voldtaegt.dk
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Sara Parding - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2017 - Regionens jobnr.
7668 - Quick-nr.
310332 - Indrykningsdato
17-10-2016 -
Ansøgningsfrist
03-11-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Sara Parding - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2017 - Regionens jobnr.
7668 - Quick-nr.
310332 - Indrykningsdato
17-10-2016 -
Ansøgningsfrist
03-11-2016 (udløbet)