Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytikere til Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Søger du nye udfordringer, og kunne du tænke dig at sætte dit præg på en stor afdeling, som er i rivende udvikling, så har vi 3 ledige bioanalytikerstillinger i team II til besættelse hurtigst muligt.
 
Om afdelingen 
Patologiafdelingen er en del af Rigshospitalets Diagnostiske center og yder højt specialiseret patologisk-anatomisk diagnostik for Rigshospitalets centre og for hospitaler i og udenfor Region Hovedstaden. 
 
Herudover betjenes praksissektoren på Bornholm og privatpraktiserende dermatologer og øre-næse-hals læger i Region Hovedstaden. 
 
Afdelingen har 180 ansatte læger, bioanalytikere, sekretærer, laboratoriemedhjælpere, obduktionsteknikere og molekylærbiologer og er beliggende i Teilum bygningen på Rigshospitalet samt en mindre forskningsenhed på Bartholin-instituttet.  
 
Du vil blive del af en organisation, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen om at give patienterne den bedst mulige undersøgelse og diagnostik. 
 
Vi er et travlt laboratorium med specialiserede arbejdsfunktioner, som varetages af 90 bioanalytikere og 3 laboratoriemedhjælpere organiseret i 3 teams omkring arbejdsfunktioner. 
Vi lægger vægt på et godt samarbejde samt god service og høj kvalitet i vores laboratorieydelser.  
 
Om jobbet 
I team II bliver du en del af en gruppe på 24 bioanalytikere, 2 fagansvarlige bioanalytikere og en bio-teamleder, som samarbejder om laboratoriedriften med afdelingens øvrige teams og faggrupper.  
 
Du tilbydes grundig oplæring og vil få mulighed for at varetage flere af teamets arbejdsopgaver, som er: 
  • Skæring af paraffinblokke; herunder bestillinger
  • Oplægning og sortering af paraffinblokke  
  • Immunhistokemiske farvninger 
  • TMA – Tissue Micro Array-analyse på mammavæv 
  • FISH-analyser inkl. aflæsning 
  • Molekylærgenetiske undersøgelser (f.eks. PCR, qPCR, MLPA, HRM, DNA sekventering og NGS) 
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt mandag til torsdag kl. 8-15.30 og fredag kl. 8-15. I gennemsnit 2 gange ugentligt vil du skulle møde enten kl. 6 eller arbejde til kl. 18  
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DBIO og Danske Regioner. 
 
Om dig 
Du er uddannet bioanalytiker; gerne med erfaring i en eller flere af teamets arbejdsopgaver. Du har lyst til at engagere dig i faget og afdelingen og kan trives med de udfordringer, der er ved at være på en travl afdeling under stadig forandring. Med gode samarbejdsevner og godt humør kan du lide at arbejde sammen med mange forskellige kolleger om at løse patologiafdelingens kerneopgaver indenfor diagnostik, forskning og uddannelse. 
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til bio-teamleder i Team II Anne-Mette Kjøge på telefon 3545 9449 eller til ledende bioanalytiker Christine Rannes på telefon 3545 5420 
 
Ansøgning incl. CV, relevante oplysninger og uddannelsesbevis sendes via nedenstående link.  
 
Ansøgningsfristen er den 13. november 2016. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Kjøge
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    202381
  • Quick-nr.
    310481
  • Indrykningsdato
    20-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anne-Mette Kjøge
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    202381
  • Quick-nr.
    310481
  • Indrykningsdato
    20-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.