Primær Sundhed
Alleen 15, 4180 Sorø
Sundhedsfaglig formidler til udviklingsprojekt, Primær Sundhed, Regionshuset i Sorø - quicknr. 21577
Hvis du har en sundhedsfaglig baggrund og gerne vil supplere dit nuværende arbejde eller studie, ved anvende noget af din tid og viden på en lidt anderledes måde, har du her muligheden for at prøve noget nyt, der samtidig kan være med til at mindske uligheden i sundhed i Region Sjælland.
Region Sjælland gennemfører et udviklingsprojekt rettet mod specifikke målgrupper i forskellige arenaer, hvor formålet er at klæde borgerne på til at opsøge læge i tide, når de har fået symptomer, der kan være tegn på, at de fejler noget alvorligt. Det drejer sig blandt andet om borgere med lav socioøkonomisk status og mænd i boligsociale områder, på arbejdspladser m.m. Der er dokumentation for, at det er inden for disse grupper, at der er mange borgere, der henvender sig for sent til læge.
Opgaven
Du skal være med til at udvikle informationsmateriale til projektets forskellige målgrupper. Du vil også komme til at formidle projektets budskaber via oplæg for større og mindre grupper på arbejdspladser, i boligområder og i andre relevante fora. Herudover vil du være med til at ”klæde de kommunale fagprofessionelle” på, så de kan videreformidle projektets budskaber til de udsatte borgere, de er i kontakt med. Der kan være tale om undervisning i både aften- og dagtimerne. Du vil ligeledes komme til at indgå i en del af projektets evaluering.
Der vil også være mulighed for at blive inddraget i projektets andre faser som fx at finde frem til specifikke områder, hvor projektets budskaber kan formidles.
Du vil blive ansat som timelønnet medarbejder for en tidsbegrænset periode på et år, med mulighed for forlængelse. Timetallet aftales individuelt, men forventes at være 3-4 timer pr. uge med mulighed for flere timer ved behov. Før du bliver kastet ud i de forskellige opgaver, vil du få genopfrisket din faglige viden gennem relevante faglige oplæg. Dit arbejde vil primært foregå ude i regionens lokalområder, og du vil derfor ikke have en fast kontorplads.
Om dig
Vi forventer, at du har lyst til at prøve dig selv af på en ny måde, hvor du kommer ud i ”marken” og møder borgerne i deres eget miljø. Du skal kunne improvisere, hvis tingene nogle gange ikke helt er, som det blev aftalt, og du skal have lyst til at arbejde med oplysning og mundtlig formidling til borgere med kort eller ingen uddannelse. Borgere med etnisk minoritetsbaggrund er en af målgrupperne, og det er derfor nødvendigt, at du kan møde alle målgrupper på en empatisk måde, så de føler sig hørt og set.
Vi forestiller os, at du har
- Sundhedsfaglig baggrund
- Grundlæggende sundhedspædagogiske kompetencer
- Erfaring med at kommunikere med andre etniske målgrupper end dansk
- Det vil være en fordel, hvis du har undervisningserfaring, men det er ikke et absolut krav
For uddybende spørgsmål i forbindelse med stillingen kan projektleder Annemette Høgedal, Primær Sundhed, Region Sjælland kontaktes på 93 56 75 42.
Du vil blive ansat på overenskomstmæssige vilkår, med løn afhængigt af kvalifikationer og erfaring.
Ansøgningen sendes til
primaersundhed@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 07.12.16
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshuset i Sorø -
Kontaktperson
Annemette Høgedal - Adresse
Alleen 15, 4180 Sorø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
02-01-2017 - Quick-nr.
311110 - Indrykningsdato
07-11-2016 -
Ansøgningsfrist
07-12-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshuset i Sorø - Adresse
Alleen 15, 4180 Sorø -
Kontaktperson
Annemette Høgedal - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
02-01-2017 - Quick-nr.
311110 - Indrykningsdato
07-11-2016 -
Ansøgningsfrist
07-12-2016 (udløbet)