Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Føtalmedicinsk afdelingslæge/overlæge søges til Ultralydsklinikken, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital

Stillingen er med dagfunktion på Ultralydsklinikken indenfor Føtalmedicin og ønskes besat per 1. januar 2017.  
 
Ansøgere skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik med interesse for eller særlig erfaring indenfor føtalmedicin.  
 
Hvidovre Hospitals Gynækologisk/Obstetriske afdeling er med 60 normerede senge, ca. 7000 fødsler og 13.000 udskrivninger en stor afdeling med i alt 415 medarbejdere, heraf 66 læger. 
Afdelingen er specialiseret inden for gynækologi, urogynækologi, føtalmedicin, obstetrik og fertilitetsbehandling og varetager alle opgaver indenfor specialet fraset visse onkologiske og obstetriske patientgrupper. Afdelingens gynækologiske og obstetriske funktionsområder er organiseret i afsnit, med afsnitsledelser.  
 
Ultralydklinikken udfører ca. 22.000 skanninger om året inklusive nakkefoldskanninger, gennemskanninger, tilvækstskanninger og andre skanninger, herunder fosterhjerteskanninger, flowundersøgelser og 3D-ultralydundersøgelser. Der foretages chorion villus biopsier og amniocenteser.  
 
Vi efterspørger ansøgere med: 
  • Interesse eller dokumenteret erfaring i føtalmedicin 
  • Afsluttet eller evt. påbegyndt ekspertuddannelse i føtalmedicin eller interesse for at påbegynde en  sådan 
  • Forskningsinteresse  
  • Interesse for at kombinere føtalmedicin med klinisk obstetrik i form af vagtarbejde i obstetrik 
  • Gode samarbejdsevner 

Vi tilbyder: 

  • En føtalmedicinsk klinik med høj faglighed  
  • Et udfordrende stort flow af gravide 
  • Mulighed for at blive fortrolig med alle hjørner af føtalmedicin 
  • En stab af engagerede, veluddannede og udviklingsorienterede sonografer og læger 
  • Mulighed for at indgå i igangværende føtalmedicinske forskningsprojekter og/eller initiering af  sådanne 
  • Mulighed for ekspertuddannelse 
  • Mulighed for faglig og akademisk vækst 

Overlægen skal være indstillet på at indgå i afdelingens undervisnings- og forskningsforpligtelser, samt afdelingens vagtarbejde. Der er fire læger i tilstedeværelsesvagt, 2 bagvagter og 2 forvagter. Derudover er der yderligere to bagvagter til at varetage gynækologisk/obstetriske funktioner på alle hverdage til kl. 18 samt en ekstra bagvagt lørdage i dagtiden (kl. 9 – 17) og en ekstra forvagt søndage kl. 9 - 15. Vagten er ca. 10 skiftet.  

 
Ansøgning bedes stillet op i henhold til Sundhedsstyrelsens regler om faglige bedømmelse af overlægestilling, således at de 7 speciallægekompetencer beskrives separat suppleret med et kronologisk CV.  
 
Yderligere oplysninger og stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen tlf. 3862 1886 eller overlæge, dr. med. Finn Stener Jørgensen tlf. 3862 2608. 
 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgning indsendes som beskrevet nedenfor.  
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 21. november 2016 kl.12.00 
 
Ansøgningssamtaler: Forventes at finde sted mandag d. 5.december 2016 om formiddagen. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2007
  • Regionens jobnr.
    202626
  • Quick-nr.
    311155
  • Indrykningsdato
    07-11-2016
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2007
  • Regionens jobnr.
    202626
  • Quick-nr.
    311155
  • Indrykningsdato
    07-11-2016
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job