Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Læge søges til 1-årigt barselsvikariat ved Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Center for Aktiv Sundhed (CFAS), Rigshospitalet, søger en læge til et 1-årigt barselvikariat med start i januar 2017 (eller snarest muligt derefter). Vedkommende vil indgå som fast medlem i Cancer-gruppen med lægefagligt ansvar for gruppens kliniske projekter. Personen vil i øvrigt indgå i CFAS’ samlede lægegruppe, som i fælleskab sikrer forsvarlig og sikker afvikling af de mange forskningsaktiviteter i centeret.
CFAS Cancergruppen gennemfører en række kliniske forskningsprojekter, som undersøger betydningen af fysisk funktion og metabolisk sundhed for patienter med cancer, samt effekterne af fysisk træning som understøttende intervention til konventionel behandling. Det pågår i øjeblikket projekter inden for kolorektal cancer, cardia cancer, og prostata cancer, og der planlægges inden for det næste år nye projekter i blandt andet pancreas cancer. Som læge i CFAS cancergruppe vil du således blive involveret i en række igangværende forskningsprojekter.
Arbejdsopgaverne omfatter i særlig grad:
• Ansvarlig for den lægefaglige vurdering af patienter, der inkluderes i gruppens forskningsprojekter
• Supervision og instruktion af fysisk træning i tæt samarbejde med gruppens øvrige medlemmer
• Gennemførelse af standardiserede fysiologiske og kliniske test-procedurer
• Udtagelse af vævsprøver (muskel og fedt biopsier) i udvalgte projekter
• Sammen med gruppens øvrige medlemmer sikring af højest mulig kvalitet af de indsamlede data
Vi tilbyder:
• Grundig introduktion og oplæring til design og udførelse af klinisk forskning
• Grundig introduktion og oplæring i CFAS’ standardiserede test og træningsmetoder til kliniske projekter
• Medforfatterskaber på videnskabelige publikationer (bestemmes ud fra Vancouver reglerne)
• Mulighed for at blive en del af et større translationelt forskningsprogram, der involverer både præklinisk og klinisk forskning af høj kvalitet
• Et spændende forskningsmiljø som inkluderer dygtige og engagerede kolleger, der brænder for opgaven, samt et stort netværk af samarbejdspartnere på kliniske kræftafdelinger på Rigshospitalet og øvrige hospitaler i Region Hovedstaden
• Deltagelse i relevante møder i afdelingen, ved undervisning og i arbejdsgrupper, hvor du kan tilegne dig viden og holde dig opdateret på afdelingens projekter og metoder
Vi forventer, at du:
• Har en lægefaglig baggrund med dokumenteret klinisk erfaring
• Er grundig og systematisk i forhold til organisering af arbejdsprocesser
• Er selvstændig, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner
• Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
Ansættelsesvilkår:
Vikariatet er normeret til fuld tid og til besættelse fra 1. januar 2017. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for yngre læger og RegionH’s regler og retningslinjer.
Ansøgningsprocedure:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Gruppeleder Pernille Højman, PhD, phojman@inflammation-metabolism.dk og
Postdoc Jesper Frank Christensen, PhD, jesper.frank.christensen@regionh.dk.
Du kan læse mere om CFAS’ og cancergruppens visioner og mål på: www.aktivsundhed.dk
Du skal indsende din ansøgning elektronisk via linket. Udover selve ansøgningen skal du indsende dit CV, kopi af uddannelsesbeviser med karakterblade, dokumentation for din erfaring og eventuelle referencer.
Ansøgningsfristen er fredag den 2. december 2016 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Inge Holm - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2017 - Regionens jobnr.
202632 - Quick-nr.
311192 - Indrykningsdato
08-11-2016 -
Ansøgningsfrist
02-12-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Inge Holm - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2017 - Regionens jobnr.
202632 - Quick-nr.
311192 - Indrykningsdato
08-11-2016 -
Ansøgningsfrist
02-12-2016 (udløbet)