Gudenå Hospice
Sygehusvej 18, 8740 Brædstrup
Sygeplejersker til Gudenå Hospice i Brædstrup
Om Gudenå Hospice:
Gudenå Hospice er beliggende i Brædstrup mellem Silkeborg og Horsens og har plads til 9 patienter. Det er et forholdsvis nyåbnet hospice, som modtog de første patienter og deres pårørende i april 2015.
Formålet med Gudenå Hospice er at yde palliativ behandling på specialiseret niveau til uhelbredeligt syge og døende, samt at yde omsorg for pårørende. Den palliative indsats på specialiseret niveau omfatter lindring af komplekse fysiske, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle behov, samt støtte til de pårørende efter dødsfaldet.
Ud over selve kerneopgaven er der en forventning om at Gudenå Hospice indgår i samarbejde med andre aktører på det specialiserede palliative niveau, for hermed at bidrage til udvikling-, forskning- og formidling af viden på området.
Personalet på hospice er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, psykolog, præst, køkkenpersonale, rengøringspersonale, pedel, frivilligkoordinator og musikterapeut. Der er lægedækning fra Det Palliative Team ved Århus Universitetshospital.
Gudenå Hospice har driftsoverenskomst med Region Midtjylland og administrationsaftale med Danske Diakonhjem. Bestyrelsen for Gudenå Hospice består af 11 personer, udpeget af henholdsvis Støtteforeningen for Gudenå Hospice, Region Midtjylland, Horsens Kommune, Danske Diakonhjem, biskoppen over Århus Stift samt en medarbejderrepræsentant.
Om opgaven:
Som sygeplejerske på Gudenå Hospice forventes man at indgå som en aktiv og engageret medspiller i patientens nære team, som består af sygeplejersker og fysioterapeuter. Patientens nære team er ansvarlig for den individuelle pleje, behandling og omsorg, som patienten og de pårørende efterspørger. Herudover er det teamets opgave at samarbejde med de øvrige faggrupper, bl.a. på stuegang og på tværfaglige konferencer, om at koordinere det samlede palliative tilbud til patienter og pårørende.
Sygeplejersken forventes desuden at indgå i større eller mindre udviklings- og undervisningsopgaver, alt efter den enkeltes kompetencer og erfaringer på området.
Se funktionsbeskrivelse for sygeplejerske ved Gudenå Hospice på hjemmesiden www.gudenaahospice.dk.
Om stillingen:
Der er tale om 2 faste stillinger pr. 1. februar 2017. Det ugentlige timetal er på 32 timer i blandede vagter. For den ene stilling er der tale om fortrinsvis dag- og nattevagter og for den anden stilling er der tale om fortrinsvis dag- og aftenvagter. Der er weekendvagter enten hver anden weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter.
Forventninger til ansøgere:
Ansøgere til stillingerne skal have dansk autorisation som sygeplejerske og skal have solid erfaring efter endt grunduddannelse, meget gerne inden for palliation eller andre relevante områder, f.eks., onkologi, medicinske eller kirurgiske specialer, neurorehabilitering, etc. Ansøgerene skal have et stærkt fundament inden for kommunikation og dokumentation.
Af personlige kompetencer vægter vi især at ansøgerne er robuste og ansvarlige og besidder godt overblik og god evne til prioritering. Her ud over er det afgørende at ansøgerne besidder god indlevelsesevne, rummelighed og situationsfornemmelse, samt at ansøgerne har vilje og evne til tværfagligt samarbejde samt vilje og evne til personlig og faglig udvikling.
Om løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til souschef Kirsten Dahl Knudsen (76 29 66 52) eller hospicechef Kirsten Ørom Larsen (76 29 66 51).
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, eksamenspapirer og CV skal være os i hænde senest søndag den 4. december. Angiv venligst i ansøgningen om du fortrinsvis søger dag- nattevagter eller dag- aftenvagter.
Vi besvarer kun ansøgninger i elektronisk form via følgende link: https://app.jobmatchprofile.com/mug6ca
Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 9. december.
Fakta
- Arbejdssted
Gudenå Hospice -
Kontaktperson
Kirsten Ørom Larsen - Adresse
Sygehusvej 18, 8740 Brædstrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2017 - Quick-nr.
311245 - Indrykningsdato
08-11-2016 -
Ansøgningsfrist
04-12-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gudenå Hospice - Adresse
Sygehusvej 18, 8740 Brædstrup -
Kontaktperson
Kirsten Ørom Larsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2017 - Quick-nr.
311245 - Indrykningsdato
08-11-2016 -
Ansøgningsfrist
04-12-2016 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker som timeafløsere til sengeafsnit S3, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025 -
Specialområde Autisme søger en SSA eller sygeplejerske til vores Botilbud Banebyen i Viborg
Socialområdet | Vilhelm Ehlerts Alle 10, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Praktisk medarbejder søges til psykiatrisk sengeafsnit S9
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Sygeplejersker til visitation i Lægevagtens Natberedskab, Region Midtjylland
Præhospitalet | Olof Palmes Allé, 34, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
17-03-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Hospicesygeplejerske til fast stilling
Gudenå Hospice | Sygehusvej, 18, 8740 Brædstrup
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025