Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup

Radiograf med DR superbrugerfunktion til Radiologisk Klinik, Rigshospitalet, Glostrup

Vi søger en Radiograf med DR superbrugerfunktion pr. 1. februar 2017 eller snarest muligt i en fuldtidsstilling med vagtforpligtigelse. 
Du vil sammen med vores anden DR superbruger indgå i et samarbejde med beskrivende radiografer, læger og knoglebogsansvarlige radiografer. 
Som DR superbruger vil du skulle arbejde med fire Philips DR rum, et nyt Santax/Canon DR-rum samt to mobile DR apparater. Vi forventer snart at kunne opgradere nogle af DR rummene, hvor du som kommende superbruger vil få medansvar for implementeringen.  
 
Vi kan tilbyde: 
Kompetente, dygtige og engagerede kollegaer 
Et godt tværfagligt samarbejde  
En afdeling i udvikling, der har fokus på patientforløb, kvalitet og forskning 
Uddannelses- og kursusaktivitet  
 
Vi forventer: 
Radiograf med erfaring og viden inden for konventionel DR. 
Professionel holdning til egen og andres læring. 
Lyst og evne til at udvikle faget og højne kvaliteten.  
Stor motivation til nye udfordringer  
Gode samarbejdsevner såvel fagligt som tværfaglig  
 
Lidt om os 
På Rigshospitalet, Glostrup har vi følgende specialer: neurologi, Videnscenter for reumatologi og rygsygdomme, øjensygdomme, Respirationscenter øst og intern medicin med en akut klinik. Vi betjener også primær sektor med konventionel radiologi, hvoraf de fleste patienter kommer i Drop In fire dage om ugen. 
 
Rigshospitalet, Blegdamsvej og Rigshospitalet, Glostrup blev 1. januar 2015 fusioneret og Radiologisk Klinik hører til i Diagnostisk Center. Rigshospitalet er et højtspecialiseret hospital. Klinikken samarbejder på tværs af matrikler og faggrupper med det formål at yde en høj service til de henvisende instanser og den enkelte patient samt at fremme forskning og udvikling inden for billeddiagnostikken.  
Der udføres 105.000 radiologiske undersøgelser årligt på Glostrup matriklen – fordelt på røntgen, UL, CT og MR samt invasive procedurer. 
 
I Radiologisk Klinik er der ansat ca. 325 medarbejdere, heraf ca. 90 medarbejdere i Glostrup. 
Vi deltager i uddannelsen af både radiologer, radiografer og sekretærer.  
 
Radiograferne er organiseret i en gruppestruktur, hvor man opnår en høj spidskompetence inden for modaliteterne DR, CT, MR og/eller gennemlysning. Alle ansatte er højt motiverede og lægger engagement og faglighed i løsningen af de daglige opgaver. Der er gode sociale relationer i dagligdagen og vilje til at konfrontere udfordringer.  
 
Vores kerneydelser er gode, sammenhængende patientforløb med fokus på kvalitet og tværfaglighed i undersøgelse og behandling. Vi værdsætter i høj grad forskning og udvikling i klinikken og anvender aktivt ressourcer på uddannelse. Derudover har vi et godt tværfagligt samarbejde og har mange sociale arrangementer. 
 
Ønsker du yderligere information om klinikken eller har du lyst til at aflægge os et besøg, så er du meget velkommen til at kontakte souschef og DR-superbruger Dianga Skovgaard, 3863 4321. 
Som DR-superbruger vil du referere til DR-gruppe ansvarlig afdelingsradiograf Helle Termansen. 
 
Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser højt på tværfaglig kompetence, forskning og trivsel så sender du din ansøgning via linket her på siden 
 
Ansøgningsfrist: fredag den 9. december 2016, kl. 12.00 
 
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt tirsdag den 13. december 2016. 
 
Løn og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.  
TR på radiologisk klinik, Glostrup er radiograf Eva Holst. 
Afsnitsansvarlig overradiograf er Annette Tørnkvist. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Jeanett Martens
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    202833
  • Quick-nr.
    311667
  • Indrykningsdato
    17-11-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Jeanett Martens
  • Stillingstyper
    Radiograf med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    202833
  • Quick-nr.
    311667
  • Indrykningsdato
    17-11-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-12-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Radiograf med specialfunktion

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025