Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Ergoterapeut, fast stilling, til Kognitiv Klinik, Afsnit H3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
En fast stilling som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Kognitiv Klinik, afsnit H3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse fra 1. januar 2017 eller snarest derefter.Stillingen er på 32 timer/ugen
Om stillingen
Fast stilling til højt specialiseret neurorehabilitering
Du har faglige ambitioner og lyst til at specialisere dig indenfor neurorehabilitering
- Du har respekt for andres faglighed og lyst til tværfagligt samarbejde
- Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Du trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven
- Du har erfaring indenfor behandling af patienter med kognitive funktionsforstyrrelser
- Du kan bidrage med kognitiv fysioterapi i teamarbejdet
- Du er opmærksom på personlig robusthed i forhold til at skulle arbejde med patienter der kan være agiterede/udadreagerende
Den ergoterapeutiske indsats er kendetegnet ved:
- Brug af aktivitets- og deltagelsesorienterede tilgange i udredning og behandling i forskellige kontekster. Aktivitetsanalyse, såvel den teoribaserede som den personbaserede og aktivitetsbaserede analyse, er et vigtigt redskab.
- Muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter og deltagelse samt inddragelse af aktuelle ressourcer.
- Initiativer på kropsniveau som forudsætning for aktivitet og deltagelse med særlig fokus på det perceptuelle og kognitive område.
- Målrettet og eksperimenterende tilrettelæggelse og graduering af aktivitet og omgivelserne.
- Arbejde med udfordringer, krav og hensyn med både udviklende og kompenserende hensigter i patientens nærmeste udviklingszoner.
- Bidrage til udvikling af livslyst og motivation for genoptræning og rehabilitering.
- Inddragelse og samarbejde med patient og pårørende.
I løbet af det første ½ år kommer du gennem et introduktionsforløb. Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.
Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.
Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs Jylland og Fyn.
Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter har ca 100 behandlingspladser og behandler årligt ca. 800 patienter. Der er ca. 800 ansatte, heraf ca 80 fysioterapeuter og ca 80 ergoterapeuter.
Kognitiv Klinik, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.
Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Overfysioterapeut/afsnitsleder Inger Brændgaard Christensen, tf 78419266 eller mail inger.chr@midt.rm.dk
Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk .
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 12. december 2016.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 19. december 2016.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Inger Brændgaard Christensen - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2017 - Regionens jobnr.
8112 - Quick-nr.
312040 - Indrykningsdato
29-11-2016 -
Ansøgningsfrist
12-12-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Inger Brændgaard Christensen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2017 - Regionens jobnr.
8112 - Quick-nr.
312040 - Indrykningsdato
29-11-2016 -
Ansøgningsfrist
12-12-2016 (udløbet)