Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

To radiografer søges til Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Vi søger to radiografer til Medicinsk Radiografi (1 fast stilling og et 1 årigt barselsvikariat) snarest eller efter aftale. Stillingerne er med tjeneste på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Palle Juul Jensens Boulevard (Skejby). Der kan herudover være med lejlighedsvis tjeneste i Herning.
 
Er du autoriseret stråleterapiradiograf eller radiograf med efterfølgende stråleterapiuddannelse, kan det være dig vi søger.


Udover det radiograffaglige lægger vi vægt på, at du
  • er i stand til at sætte patienten i centrum, samtidig med at modaliteterne mestres
  • har en selvstændig, udadvendt og målrettet personlighed
  • fungerer godt i tværfaglige teams
  • er kvalitetsbevidst og omhyggelig
  • har overskud til at håndtere en travl hverdag med komplicerede problemstillinger
  • besidder gode kollegiale færdigheder

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du indgår i et team af radiografer, læger, hospitalsfysikere og sygeplejersker med tætte samarbejdsrelationer til andre personalegrupper inden for sundhedssektoren.
 
Radiografgruppens samlede arbejdsopgaver omfatter
  • fiksation af patienter i forhold til strålebehandling
  • opmærkning på patienter i forhold til strålebehandling
  • CT skanning i forbindelse med planlægning af strålebehandling
  • PET-CT skanning og MR skanning i forbindelse med planlægning af strålebehandling
  • normalvævsindtegning
  • dosisplanlægning

Medicinsk Radiografi er en del af Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Vi har ansvaret for forberedelse af patienten til strålebehandling.
  
Kræftafdelingens vision er ”Den største viden, den bedste behandling”. Vi fokuserer på at udvikle vores arbejdsplads, så nye behandlingsinitiativer kan implementeres hurtigt og med stor kvalitet. Det betyder, at radiografgruppen er involveret i forsknings- og udviklingsprojekter og at arbejdet udvikles gennem jobglidning, specialisering og tværfaglighed.
 
Vi har udbygget med en satellit i Herning og flytter gradvist aktiviteterne fra Nørrebrogade til Palle Juul Jensens Boulevard (Skejby). Vi er i dag 20 radiografer. Vi opfatter os som en ansvarsfuld arbejdsplads hvor privatliv og arbejdsliv fungerer godt sammen og hvor medarbejdere tilbydes gode vilkår for personlig og faglig udvikling så ambitioner kan udfoldes til fordel for vore patienter.
 
Vi har i dag 13 lineære acceleratorer, 1 PET-CT skanner, 1 MR skanner og 3 CT-skannere. Vi tilbyder flere forskellige former for stråleterapi. Vi anvender og udvikler de mest moderne teknologier inden for såvel planlægning som udførelse af stråleterapi.
 
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet.
 
Stillingerne er knyttet til den kliniske funktion ved forberedelse af behandling af kræftpatienter.  Dette arbejde foregår primært i hverdagene mellem kl. 7.30-15.00, hvorfor der kun må påregnes minimal vagtforpligtigelse. Dog må der påregnes perioder med over/-merarbejde, når dette er nødvendigt for overholdelse af de garanterede forløbstider.

Da vi ved, at vore arbejdsopgaver kan være forskellige fra den afdeling du kommer fra, er du velkommen til at kontakte os for at træffe aftale om et besøge, således at du kan få et bedre indtryk af afdelingen og opgaverne. 

Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan hentes her.
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Peter Albeck Qvistgaard
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    8116
  • Quick-nr.
    312109
  • Indrykningsdato
    30-11-2016
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Kontaktperson
    Peter Albeck Qvistgaard
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    8116
  • Quick-nr.
    312109
  • Indrykningsdato
    30-11-2016
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.