Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engparken 1, 7200 Grindsted

Sygeplejerske til Medicinsk ambulatorium, diabetes- og lungemedicinsk speciale, Sydvestjysk sygehus Esbjerg – Grindsted

Sygeplejerske søges til det endokrinologiske og lungemedicinske speciale. Det er en fast stilling på 32 timer ugentligt til Medicinsk ambulatorium, Sydvestjysk sygehus med primær base på SVS, Grindsted.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1.februar 2017 eller efter aftale. 
 
Medicinsk Ambulatorium varetager undersøgelser, behandling og undervisning af ambulante og indlagte patienter indenfor lungemedicin, kardiologi, endokrinologi og almen medicin. Vi er ansat 5 sygeplejersker og 1 social-og sundhedsassistent fordelt på de forskellige specialer. 
 
Vi søger en dedikeret sygeplejerske, der brænder for specialerne og det gode patientforløb. Gerne med erfaring indenfor en eller flere af specialerne. Ansøgere med mindst 2 års klinisk erfaring vil blive foretrukket.  
 
I lungeambulatoriet modtages bl.a. patienter med KOL og astma til samtale med lungespecialister, og der laves forskellige selvstændige undersøgelser, herunder kan bl.a. nævnes undersøgelser som: Basal lungefunktionsundersøgelse, lungefunktionsundersøgelse med reversibilitet, SAT-måling, ilttitrering, gangtest, priktest og osmohaletest.  
 
Endokrinologisk ambulatorium modtager penbehandlede type 1 diabetikere, samt type 2 og andre undergrupper af diabetes. Patienterne kommer til kontrol hos både endokrinolog og diabetes sygeplejerske. Ambulatoriet har tilknyttet to diætister, som der er et tæt samarbejde med. Alle patienter som er tilknyttet ambulatoriet tilbydes øjenscreening for diabetisk retinopati. Ambulatoriet afvikler diabetesskole for type 2 diabetiker flere gange årligt. Desuden varetages også andre endokrinologiske behandlinger eksempelvis synactentest mm. 
 
Vores sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte patient, og samarbejde, kommunikation og vidensdeling er vigtige elementer i vores hverdag. Vi prioriterer højt, at patienterne og deres pårørende oplever, at de bliver hørt og set og at deres sygeplejefaglige behov imødekommes 
 
Vi søger en sygeplejerske der er:  
• Engageret og holder sig ajour med og anvender givne retningslinjer og instrukser - med henblik på at sikre patienten en hensigtsmæssig pleje og behandling 
• Nærværende og modig som tør træde ind i patientens verden og rumme de følelser, positive som negative, som patienten og dennes pårørende oplever og udtrykker 
• Ambitiøs og opsøger / deler ny viden med kolleger og aktivt deltager i videns-fremmende tiltag i afdelingen
• Dristig og tør tænke ”ud af boksen” og som navigerer i en travl hverdag med rettidig humor og positiv tilgang 
• Struktureret og med overblik prioriterer opgaver hensigtsmæssigt 
 
Vi tilbyder:  
• Et individuelt tilpasset oplæringsforløb i samarbejde med afsnittets sygeplejersker 
• En sammensætning af medarbejdere, som giver rig mulighed for faglig sparring 
• En varieret og udfordrende hverdag 
• Engagerede kolleger, der vægter et godt lærings- og arbejdsmiljø, hvor humor også indgår 
• Mulighed for personlig og faglig udvikling indenfor specialerne i ambulatoriet  
• Fleksibel arbejdstidsplanlægning (ønskeplan) 
• Mulighed for personlig udvikling 
• Et afsnit, hvor vi passer på hinanden 
• Vi har et tæt samarbejde med medicinsk sengeafdeling, og der skal påregnes weekend arbejde hver 4. weekend.  
 
Ansøgningsfrist er d. 21. december 2016.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler d. 29. december 2016. 
 
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
 
I henhold til SVS personalepolitik vil der i forbindelse med ansættelsesforløbet blive taget referencer. Du bedes derfor opgive minimum to relevante referencer.  
 
Hør mere: 
Yderligere oplysninger og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til: Marianne Dahl, Medicinsk Amb, Grindsted 79189301 eller Afdelingssygeplejerske Lone Grene 79189642 Du kan læse mere om ambulatoriet her.
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Grindsted
  • Kontaktperson
    Dorte Folmer
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    198715
  • Quick-nr.
    312161
  • Indrykningsdato
    01-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Grindsted
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Kontaktperson
    Dorte Folmer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    198715
  • Quick-nr.
    312161
  • Indrykningsdato
    01-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Udviklingssygeplejeske Sct Maria Hospice

Sct. Maria Hospice  |  Karl Bjarnhofs Vej 2, 7120 Vejle Øst
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
27-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Hospice Sønderjylland i Haderslev

Hospice Sønderjylland  |  Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025