Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Overlæge til Palliativ Medicinsk Afdleing P, Bispebjerg Hospital
Overlæge søges til Palliativ
Medicinsk Afdeling P, Bispebjerg Hospital
Ved Bispebjerg
Hospital, Palliativ Medicinsk afdeling P, skal en stilling som overlæge
besættes pr. 1. januar 2016 eller snarest derefter.
Palliativ Medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital blev etableret i 1997.
Afdelingen består af et sengeafsnit med 12 senge samt en udefunktion, hvor det
tværfaglige personale (læger og sygeplejersker samt psykolog, socialrådgiver og
præst) besøger de til afdelingen knyttede patienter i deres hjem. Der er også
mulighed for, at relevante patienter kan ses ambulant. Endvidere har afdelingen
en betydningsfuld forskningsenhed.
Palliativ
Medicinsk afdeling har til formål at udvikle og yde den bedst mulige lindrende
behandling til alvorligt syge kræftpatienter i henhold til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger fra 2011 og WHO’s definition af Palliativ indsats fra 2002.
Afdelingen havde i 2015 366 udskrivninger og 2166 udebesøg, og vi stiler imod
at have ca. 130 patienter tilknyttet afdelingen ad gangen.
Arbejdsområdet er specialiseret palliativ indsats rettet mod kræftpatienter med
komplekse og belastende symptomer og problemer af fysisk, psykisk, social og
eksistentiel karakter. Arbejdet indebærer dagtjeneste på hverdage i afdelingens
sengeafsnit og udefunktion, der omfatter palliativ behandling af patienterne i
eget hjem, plejehjem eller aflastningsenhed i samarbejde med hjemmeplejen og
eventuelt egen læge. Telefonisk vejledning af lægelige kollegaer fra basis
niveauet i Region Hovedstaden er tillige en arbejdsopgave i dagtiden, ligesom
der vil være mulighed for deltagelse i en frivillig lønnet vagtordning fra
hjemmet med telefonisk rådgivning fra læge til læge i aften- og weekends
(hverdage kl. 16-22 og weekends/helligdage kl 8-20).
Kontinuitet for patienterne prioriteres højt, og afdelingen fungerer med
personlig læge på tværs af sengeafdeling og udefunktion.
Der er dagligt morgenmøde i lægegruppen, hvor dagen planlægges og lægefaglige
problemstillinger diskuteres. Herefter er der møde med sygeplejerskerne i
udefunktionen og efterfølgende tværfagligt tavlemøde med gennemgang af indlagte
patienter.
Overlægen skal være indstillet på at arbejde med en høj grad af tværfaglighed i
et tværfagligt palliativt team, der ud over læger omfatter sygeplejersker,
psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver og præster.
Afdelingen yder specialiseret palliativ indsats til kræftpatienter i alle
palliative faser, både den tidlige palliative fase, hvor patienten ofte stadig
er i aktiv onkologisk behandling, den sene palliative fase og den terminale
fase.
Afdelingen er lægeligt normeret med 3 kliniske overlæger, en ledende overlæge og
2,3 reservelæge. Herudover en forskningsansvarlig overlæge (halvtids), der
samtidig er ansat som professor ved KU.
Overlægens hovedfunktion vil være den palliative kliniske indsats, og herudover
skal overlægen indgå i arbejdet med kvalitetsudvikling af den palliative
indsats. Et andet arbejdsområde vil være undervisning af enhedens personale
samt personale fra øvrige afdelinger på BFH. Endvidere tilsynsvirksomhed rettet
primært mod patienter indlagt i kliniske afdelinger på BBH. Der vil løbende
være mulighed for faglig sparring med afdelingens øvrige overlæger, hvoraf to
p.t. har anerkendelse som fagområdespecialister i Palliativ Medicin.
Afdelingens overlæger har p.t. har speciale i henholdsvis onkologi (2) og anæstesiologi.
Forskningsenheden ledes af den forskningsansvarlige overlæge/professor.
Selvstændige forskningsprojekter indenfor det palliative område vil være meget
velkomne i samarbejde med forskningsenheden og klinikken.
Der forudsættes en klinisk speciallægeuddannelse i et relevant speciale (for
eksempel intern medicin, almen medicin, kirurgi, onkologi og anæstesiologi)
samt tidligere udvist interesse for palliativ indsats på basis niveau og/eller
specialist niveau. Praktisk klinisk erfaring inden for det palliative felt en
stor fordel. Teoretisk uddannelse inden for palliativ medicin på niveau med det
nordiske specialistkursus i palliativ medicin eller diplomkursus i palliativ
medicin fra Cardiff en stor fordel. Såfremt ansøger ikke har de nævnte
kompetencer og i øvrigt bedømmes kompetent, vil der under ansættelsen gives
mulighed for at erhverve sig en relevant kompetencegivende uddannelse, bl.a.
gennem orlov med løn til den teoretiske uddannelse. De praktiske kliniske
kompetencer erhverves gennem det kliniske arbejde med relevant supervision.
I ansøgningen
skal ansøger forholde sig til alle 7
lægeroller / kompetenceområder og vil blive vurderet på baggrund af egne
oplysninger herom.
Kopi af speciallæge anerkendelse og evt. fagområdespecialist anerkendelse
bedes medsendt.
Ansøgningen bedes e-mailet eller sendt per post til:
Lise Pedersen, ledende overlæge, dr. med., Palliativ Medicinsk Afdeling,
Bispebjerg Bakke 23, 2400, Kbh. NV.
E-mail:
lise.pedersen.01@regionh.dk
Yderligere
oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lise
Pedersen, tlf. 35 31 23 05, alternativt hos afsnitsansvarlig overlæge Jette
Pærregaard på tlf. 35 31 32 47 eller 35 31 62 25.
Ansøgningsfrist
tirsdag 20. dec. 2016. Dato for ansættelsessamtaler er ikke fastlagt.
|
|
|
-
|
-
|
-
|
-
Del
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lise Pedersen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-01-2017 - Regionens jobnr.
203102 - Quick-nr.
312416 - Indrykningsdato
06-12-2016 -
Ansøgningsfrist
20-12-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Lise Pedersen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-01-2017 - Regionens jobnr.
203102 - Quick-nr.
312416 - Indrykningsdato
06-12-2016 -
Ansøgningsfrist
20-12-2016 (udløbet)