Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet - Blegdamsvej, søger bioanalytiker/neurofysiologiassistent

Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet - Blegdamsvej, søger bioanalytiker/-neurofysiologiassistent. 
 
På Neurofysiologisk Klinik er 1 stilling som neurofysiologiassistent/bioanalytiker ledig til besættelse 1. januar 2017 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt med opgaveløsning på Blegdamsvej-matrikel, ansættelsen er med mulig tjeneste på de matrikler klinikken har.  
 
Neurofysiologisk Klinik beskæftiger ca. 135 medarbejdere fordelt på klinikledelse, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, professorer, overlæger, afdelingslæger, reservelæger, sygeplejersker, sekretærer, ingeniører samt administrative medarbejdere. 
 
Den ledige stilling er med arbejdstid på 37 timer om ugen. Afdelingens åbningstider er mandag til torsdag kl. 8-15.30, fredag kl. 8-15. Der er en vagtordning på Blegdamsvej-matrikel med arbejdstider fra kl. 13.30-21 på hverdage og kl. 11.30-19 i weekender og på helligdage. Lignende arbejdstider forventes implementeret bredt i klinikken. 
 
Arbejdsopgaver Blegdamsvej-matrikel. 
Der foretages standardiserede neurofysiologiske undersøgelser i form af EEG-, EP- og ENG-undersøgelser og undersøgelser af det autonome nervesystem. Der assisteres ved lægeudførte EMG/ENG-undersøgelser. På epilepsi-monitoreringsenheden (EMU) optages EEG med og uden intrakranielle elektroder alle ugens 7 dage. Der foretages intraoperativ monitorering (IOM) under rygoperationer med SEP, MEP og EMG og der assisteres med elektrofysiologiske målinger i forbindelse med neurokirurgiske operationer. Afdelingen betjener også Nordsjællands Hospital i Hillerød og Bispebjerg Hospital med neurofysiologi og opgaveløsning på disse matrikler må påregnes. 
 
Samlet har vi i vores klinik stort fokus på kvalitetsarbejde og udvikling af vores teknikker og undersøgelser, samt kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Der vil for vores nye kollega blive rig mulighed for at medvirke til udvikling af faget og afdelingen. 
 
Dine kvalifikationer 
  • Kendskab til neurofysiologiske undersøgelsesmetoder er en fordel, men ikke et krav. 
  • Uddannelse som neurofysiologiassistent/bioanalytiker er et krav. 
  • Du er god til at arbejde efter faglige standarder, vejledninger og instrukser. 
  • Du har gode samarbejdsevner og kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag. 
  • Lyst til at medvirke aktivt i udviklingen af vores klinik.  
  • Lyst til at påtage dig ansvar i det daglige arbejde. 
  • Fleksibilitet i forhold til ændringer i arbejdstid og arbejdssted. 
Vi kan tilbyde dig 
  • Grundig introduktion og oplæring.  
  • Faglig og personlig udvikling. 
  • Specialiseret klinik med alsidige arbejdsopgaver. 
  • Rar omgangstone og godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling. 
  • En afvekslende hverdag. 
  • Mulighed for at arbejde med højt specialiserede opgaver. 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 
 
Du kan læse mere om vores klinik på www.rigshospitalet.dk. 
 
Yderligere oplysninger fås hos afdelingsneurofysiologiassistent Clare Atkins, tlf. 3545 6540 samt ledende neurofysiologiassistent Anita Bak Johansen tlf. 2847 5795. 
 
Ansøgningsfrist fredag d. fredag d. 30. december 2016. 
 
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via nedenstående link. 
 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    203161
  • Quick-nr.
    312559
  • Indrykningsdato
    08-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    30-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    203161
  • Quick-nr.
    312559
  • Indrykningsdato
    08-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    30-12-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.