Region Midtjylland

Fertilitetsklinikken

Sundvej 30, 8700 Horsens

Bioanalytiker til fertilitetsklinikken i Horsens

Har du lyst til at være bioanalytiker på en innovativ afdeling, hvor du indgår i et tæt tværfagligt team, hvor der ikke er så langt fra ide til implementering og hvor vi sætter patienten og det gode arbejdsmiljø i højsædet.
 
Vi tilbyder pr. 1. februar 2017 eller efter aftale en fast stilling på 28 eller 30 timer som bioanalytiker på Fertilitetsklinikken, Hospitalsenheden Horsens.
I stillingen som bioanalytiker vil du indgå i fertilitetsklinikkens tværfaglige team bestående af læger, sygeplejersker, lægesekretærer, bioanalytikere og en biolog. Stillingen indebærer ud over dagarbejde, lørdag og søndags-dagvagter samt helligdagsdagvagter.
 
Fertilitetsklinikken er en del af kvindeafdelingen og beskæftiger sig både med udredning af ufrivillig barnløshed, inseminationsbehandling, ægtransplantationsbehandling, behandling med nedfrosne og optøede embryoner, samt nedfrysning af sæd fra cancerpatienter.
 
Som bioanalytiker på fertilitetsklinikken vil du komme til at beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver
  • Identifikation af humane oocytter ved ægudtagning
  • Inseminering af humane oocytter med IVF og ICSI
  • Dyrkning og vurdering af befrugtede æg(embryoner)
  • Selektion af embryoner og blastocyster
  • Transferering og nedfrysning af embryoner og blastocyster
  • Optøning af embryoner og blastocyster
  • Sædvurdering og sædoprensning
  • Nedfrysning af sæd
  • Data registrering
  • Klargøring af medier og utensilier
  • Blodprøver 
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet bioanalytiker og kan tage blodprøver
  • Er interesseret i og har evner til at indgå i nærværende kommunikation i forhold til både patienter, kolleger og samarbejdspartnere
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde med alle faggrupper på klinikken
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning
  • Er stabil og en god håndværker
  • Har lyst til at være en god kollega
  • Har lyst til fortsat at uddanne og dygtiggøre dig inden for dit fag
  • Har erfaring indenfor faget  
     
Vi tilbyder dig:
En arbejdsplads med god kollegial støtte og sparring, hvor tværfagligt samarbejde prioriteres højt, og hvor kvalitet er nøgleordet.
 
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Danske Regioner. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til fertilitetsklinikkens Klinikchef og laboratorieleder, Inge Agerholm 78 42 65 67.
 
Ansøgningen:
Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv CV, anbefalinger samt referencer.
Ansøgningsfristen er den 19. december 2016

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. eller 22. december 2016
Se i øvrigt mere på Hospitalsenheden Horsens
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Inge Errebo Agerholm
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    8272
  • Quick-nr.
    312625
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Inge Errebo Agerholm
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    8272
  • Quick-nr.
    312625
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job