Region Syddanmark
Skovvangen 2-8, 6000 Kolding
Er du en af Danmarks bedste karkirurger? Overlæge til Karkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus
Og har du lyst til at arbejde i en afdeling, der prioriterer høj klinisk kvalitet, udvikling, forskning og et godt arbejdsmiljø? Så læs videre her:
Karkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus er en af Danmarks to største karkirurgiske afdelinger med høj aktivitet inden for behandling af åreforkalkning, aneurismer, venesygdomme, og kroniske bensår samt anlæggelse af dialyseadgange.
Foruden alle regionsfunktioner i specialet udfører afdelingen som den eneste uden for Rigshospitalet kateteradministreret trombolyse af dybe venetromboser.
Som ny overlæge skal du bl.a. være med til at styrke:
- Den akutte patientbehandling
- Den lægelige videreuddannelse
- Forskning
- Undervisning
- Handleplanen for at endovaskulære behandling og hybridoperationer kan tilbydes, også i vagtperioden
- Videreudvikling af amputationsafværgende perifere indgreb
- Videreudvikling af afdelingens sårklinik
- Veneklinikkens virksomhed
Vagtordningen omfatter en mellemvagt (vagt fra hjemmet) og en bagvagt (tilstedeværelse på sygehuset). Både mellemvagter og bagvagter varetages efter arbejdsplanen af overlæger, afdelingslæger og læger i den senere del af hoveduddannelsen, mens læger i begyndelsen af hoveduddannelsen og introduktionslæger kun har mellemvagt. Forvagten varetages af KBU-læger ansat i Akutafdelingen. I perioder med normal drift er der således ca. 16 læger, som deltager i den karkirurgiske vagt – svarende til ca. 8-skiftet vagt.
Dine faglige og personlige kompetencer
Du er autoriseret speciallæge i karkirurgi og en god tværfaglig samarbejdspartner. Du er en fokuseret, engageret og fleksibel person, ligesom du har gode evner for kommunikation med patienter og pårørende. Herudover skal du
- Have vilje til at påtage dig ansvar for afdelingens og din egen videre udvikling
- Kunne deltage i løsningen af alle afdelingens opgaver, også i udefunktionerne, i et godt samarbejde med de øvrige læger
- Have vilje til ansvar for uddannelse som vejleder for uddannelsessøgende yngre læger
- Have erfaring i eller positiv indstilling til klinisk forskning
Vi tilbyder
Ansættelse i en afdeling, som med et særligt godt arbejdsmiljø
Samarbejde på grundlag af et værdigrundlag, som vi alle er stolte af
Mulighed for at være med til at udvikle karkirurgisk behandling og forskning på højt niveau
Faglig og personlig udvikling - også sammen med erfarne kolleger
Mulighed for at påtage dig selvstændige ansvarsområder inden for klinik, ledelse/administration og forskning
Adgang til internationalt netværk
På grund afdelingens størrelse og bemanding kan vi tage individuelle hensyn efter interesseområder, som du gerne må nævne i ansøgningen. Ansøgningen bedes i øvrigt opbygget efter skabelonen med de syv lægelige kompetenceområder. Ansættelse som afdelingslæge er også en mulighed, hvis dine præferencer og kompetencer taler for det.
Tiltrædelse, løn og yderligere oplysninger
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale. Ansøgningsfrist 8. januar.
Løn efter aftale mellem Region Syddanmark og den forhandlingsberettigede organisation.
Løn efter aftale mellem Region Syddanmark og den forhandlingsberettigede organisation.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor, ledende overlæge Kim Houlind på tlf. 76 36 24 03.
Om Karkirurgisk Afdeling
Aktiviteterne er fordelt på
- En nybygget sengeafdeling med 20 senge
- Operationsafdeling i Kolding, hvor en nybygget hybridstue forventes klar til brug i begyndelsen af 2017
- Røntgenafdelingen i Kolding, hvor endovaskulære operationer gennemføres af både interventionsradiologer og karkirurger. En ny hybridstue indvies i begyndelsen af 2017
- Ambulatorier i Kolding (alle dage), Esbjerg og Aabenraa (2 dg./uge begge steder)
- Sårambulatorium i Kolding (i samarbejde med ortopædkirurger og endokrinologer)
- Veneklinik i Brørup
Vi udførte i 2015 ca. 1600 karkirurgiske kernebehandlinger i Kolding (50 % endovaskulære) og på Veneklinikken i Brørup blev udført 1800 variceoperationer. I Fredericia lavede vi ca. 120 dialyseadgange.
Der er ca. 65 medarbejdere ansat i Kolding - heraf 1 professor, 14 overlæger, 4 hoveduddannelseslæger en intro-læge og en studentervikar. Afdelingen har en aktiv forskningsafdeling med ph.d.-studerende og projektsygeplejersker. Vi varetager også undervisning af mange faggrupper, herunder medicinstuderende. Fire gange om året afholder afdelingen internationale workshops med undervisning i perifer karkirurgi for udenlandske karkirurger. Det er med til at opbygge et unikt internationalt netværk.
Læs mere om Karkirurgisk Afdeling her
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Heidi Brandstrup - Adresse
Skovvangen 2-8, 6000 Kolding - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Karkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
198902 - Quick-nr.
313130 - Indrykningsdato
22-12-2016 -
Ansøgningsfrist
08-01-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Skovvangen 2-8, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Heidi Brandstrup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Karkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
198902 - Quick-nr.
313130 - Indrykningsdato
22-12-2016 -
Ansøgningsfrist
08-01-2017 (udløbet)