Region Nordjylland

Billeddiagnostik, Frederikshavn

Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn

Speciallæge i diagnostisk radiologi, Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn

Er du speciallæge i diagnostisk radiologi med bred uddannelse og gerne erfaring indenfor CT, MR, ultralyd og konventionel radiologi? Vil du være med til udvikle Billeddiagnostisk Afsnit ? Så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi forestiller os at du:
  • vægter høj faglig kvalitet
  • arbejder patientorienteret, så patienterne oplever et effektivt patientforløb
  • evner et godt og udbytterigt samarbejde mono- og tværfagligt med respekt for den enkelte
  • trives i en travl hverdag
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde dig:
  • en aktiv afdeling med lydhørhed overfor udvikling og nye idéer
  • fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til såvel afdelingens ønsker og behov som dine ønsker
  • en vagtfri stilling
  • eget kursusbudget, stillet til rådighed af Sygehusledelsen, til deltagelse i relevante videnskabelige møder, kurser og kongresser, hvor der gives årligt 10 dage til dette
Hvem er vi?
Billeddiagnostisk Afsnit i Frederikshavn er et dynamisk og velfungerende afsnit, hvis apparaturpark er fuldt ud tidssvarende og af meget høj standard. Afsnittet er bestykket med digital gennemlysning, en Dual Energy multislice CT-scanner, 2 ultralydsskannere med farvedoppler. Endvidere har afsnittet en 1,5 Tesla helkrop MR-scanner af mærket Philips og en 1,5 Tesla ekstremitets- MR-scanner af mærket GE. Afsnittet er fuldt digitaliseret med RIS/PACS system og samtlige undersøgelser er som minimum fuldt tilgængelige i regionen. Der forventes indført et regionalt diktersystem, og afdelingen har videokonferencer.

Afsnittet er lægefagligt normeret med 1 overlæge med ledelsesfunktion og 5 overlæger.

Aktiviteten i 2016 var på ca. 48.000 undersøgelser, hvoraf 8.600 er CT-undersøgelser og ca 5.000 ultralydsundersøgelser. Den årlige produktion af MR-undersøgelser er 8.000 undersøgelser i 2016.
Afsnittet har forskningsaktivitet lokalt og i samarbejde med andre klinikker og afsnit.

Billeddiagnostisk Afsnit, Frederikshavn har et samarbejde med Billeddiagnostisk Afsnit i Hjørring, herunder bl.a. samarbejde vedrørende CT- og MR-undersøgelser.

Du kan læse mere om Regionshospital Nordjylland og om afsnittet på: http://www.sygehusvendsyssel.rn.dk/Afdelinger/Billeddiagnostisk+Afdeling+-+Frederikshavn/

Funktions- og stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til "Overenskomst for Overlæger" eller "Overenskomsten for Yngre læger" der er indgået mellem Danske Regioner og Foreningen Af Speciallæger.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Morten Vuust
  • Adresse
    Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    2796
  • Quick-nr.
    313184
  • Indrykningsdato
    22-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
  • Kontaktperson
    Morten Vuust
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2017
  • Regionens jobnr.
    2796
  • Quick-nr.
    313184
  • Indrykningsdato
    22-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job