Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Sygeplejerske til neurologisk afd. N26
Er du vores nye kollega?
Vi søger en sygeplejerske til fast stilling pr. 1. februar 2017 eller snarest herefter, 32/37 timer ugentligt i blandede vagter, med arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Vores specialer er almen neurologi, herunder parkinsons sygdom, atypiske parkinsontilstande, dystoni og amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Desuden har vi patienter med tumor cerebri, kranietraumer og patienter med neurologiske udfaldssymptomer til diagnostik. Til en del af disse patientforløb har vi tilknyttede specialiserede daghospitaler, hvor nogle af sygeplejerskerne på sengeafsnittet er tilknyttet.
Introduktion og grundig oplæring til afdelingen og det neurologiske speciale vil sygeplejersken med specialfunktion stå for, ligesom man får tilknyttet en mentor, som også vil stå for introduktion og oplæring i afdelingen. Nøglepersoner i afdelingen vil stå for oplæringen indenfor eget nøglepersonsområde ud fra kompetencekort.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling som vi løbende vedligeholder gennem forskellige tiltag herunder makkerpar, sparring og faglig feedback. Desuden har vi undervisning hver fredag i aktuelle emner ved læger, sygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi ser det tværfaglige samarbejde som en forudsætning for det gode patientforløb. Stuegangsformen er Den Inddragende Stuegang, (DIS) hvor patient og pårørende har samtaler med det tværfaglige team på fastlagte tidspunkter. Formålet er at patienter og pårørende føler sig inddraget og velinformeret under hele indlæggelsen samt ved udskrivelsen. Dette giver tryghed og tilfredshed.
Personalegruppen består af en god blanding af erfarent og ungt personale. Vi arbejder med det formål at skabe helhed og kontinuitet i de ofte komplekse patientforløb, så der er rig mulighed for faglig og personlig sparring.
Vi søger en engageret sygeplejerske, gerne med neurologisk erfaring. Du skal have gode kommunikative evner i kontakten til patienter og pårørende, samt være i stand til at inddrage disse i pleje – og behandlingsforløbene.
Finder du ovenstående stilling attraktiv, og har du lyst til at se og høre mere om vores afdeling, er du velkommen til at kontakte: Afdelingssygeplejerske Anne Wriedt, tlf. 3531 2673 / 2448 9375 eller sygeplejerske med klinisk specialfunktion Fie Henrichsen, tlf. 3531 2270.
Ansøgningsfrist: Mandag den 16. januar 2017, kl. 12.00.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lise Høyer - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2017 - Regionens jobnr.
203445 - Quick-nr.
313209 - Indrykningsdato
23-12-2016 -
Ansøgningsfrist
16-01-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Lise Høyer - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2017 - Regionens jobnr.
203445 - Quick-nr.
313209 - Indrykningsdato
23-12-2016 -
Ansøgningsfrist
16-01-2017 (udløbet)