Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Overlæge, Kirurgi eller Medicinsk Gastroenterologi/Hepatologi på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital
Ved Abdominalcenter K, Bispebjerg
Hospital, er en stilling som overlæge med funktion indenfor endoskopi ledig til
besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri, men det
er dog en betingelse for ansættelse, at overlægen deltager i vor rammeaftale
for fremmøde til uopsættelig endoskopi udenfor normal arbejdstid. Vi ser helst,
at overlægen udelukkende beskæftiger sig med endoskopi, men der vil være
mulighed for, at overlægen i begrænset omfang også varetager en anden funktion
indenfor sit speciale.
Vi søger en speciallæge i
kirurgi/kirurgisk gastroenterologi eller medicinsk gastroenterologi/ hepatologi.
Ansøgeren skal have et højt volumen i diagnostiske endoskopier og erfaring med avanceret
endoskopi i galdeveje, stentning for kolonileus og EMR af avanceret kolorektal
neoplasi, Ansøgeren skal være innovativ og bidrage til at udvikle endoskopien, gerne
have forskningserfaring og skal værdsætte et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
Udover gode samarbejdsevner skal ansøgeren også kunne gå imod strømmen, når det
er nødvendigt, og acceptere, at ventetidsgarantier undertiden fører til en
travl hverdag.
Bispebjerg Hospital er det
ene af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. Abdominalcenter K varetager
kirurgi og medicinsk gastroenterologi/hepatologi. Inden for kirurgien varetages
de kirurgiske hovedfunktioner for Område Byen, som har 420.000 borgere, og for
Bornholm og Færøerne hvad angår behandling for kolorektal cancer og behandling
med avanceret endoskopi. Det gastromedicinske/ hepatologiske optageområde har aktuelt
270.000 borgere.
Abdominalcenteret råder over
90 senge. Der er et gastromedicinsk sengeafsnit på 20 senge, og de 70
kirurgiske senge er fordelt på et akut modtageafsnit, to subspecialiserede
stationære sengeafsnit og et korttidskirurgisk sengeafsnit. Centerets endoskopiafsnit
arbejder på 7 stuer dagligt, som i 2017 udvides til 8 stuer. Derudover er der 3
ambulatorier, egen operationsgang og en forskningsenhed og centeret driver
hospitalets Diagnostik Enhed. Det årlige
antal indlæggelser er omkring 11.000, og der er ca. 26.000 ambulante
besøg.
Abdominalcenteret har en
stor uddannelsesforpligtelse for læger i hoveduddannelse,
introduktionsstilling og KBU. Centerets forskning ledes af lærestolsprofessoren
i kirurgi i samarbejde med den kliniske forskningslektor i medicinsk
gastroenterologi/hepatologi. Der er en høj forskningsaktivitet med fokus på
kolorektal cancer, analfistler hos IBD-patienter, bugvægshernier, akut
pankreatitis, leversygdomme, galdestensepidemiologi og intestinal
epithelfunktion. Ansøger skal være
villig til at deltage i uddannelsen af yngre læger og medvirke til afviklingen
af løbende forskningsprojekter.
Den faglige bedømmelse af overlægeansøgere vil ske på
baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 lægeroller.
Ved
behov for yderligere information samt stillingsbeskrivelse kan dette indhentes
hos ledende overlæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen på
tlf. 3531 3534. Du kan også få oplysninger hos
endoskopiafsnittes leder, overlæge Saeid Aslani, tlf. 3057 9164, eller
medicinsk gastroenterologisk/hepatologisk specialeansvarlig, overlæge,
dr. med. Frank Schiødt, tlf. 2236 3320.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med tillæg for særlige funktioner og kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Ansøgningsfrist 31. januar 2017
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2017 - Regionens jobnr.
203487 - Quick-nr.
313311 - Indrykningsdato
28-12-2016 -
Ansøgningsfrist
31-01-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2017 - Regionens jobnr.
203487 - Quick-nr.
313311 - Indrykningsdato
28-12-2016 -
Ansøgningsfrist
31-01-2017 (udløbet)