Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Tutorlæger til specialuddannelsen i Dermato-Venerologi i Videreuddannelsesregion Øst søges

TUTORLÆGER I SPECIALET DERMATOLOGI-VENEROLOGI SØGES

Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Øst søger hermed privatpraktiserende speciallæger, der har lyst til at fungere som tutorlæger i speciallægeuddannelsen i specialet Dermatologi-Venerologi i Videreuddannelsesregion Øst. Der skal bruges mindst 4 tutorlæger/praksis, og ansættelsen vil ske med virkning fra 1. september 2018. Ansættelserne vil som udgangspunkt være for en periode på 5 år – ansættelser af kortere varighed skal aftales med ansættende region. 

I den nye speciallægeuddannelse som blev indført med virkning fra den 1. januar 2004 indgår der et 6 mdr. langt uddannelsesophold i speciallægepraksis. Inden starten på opholdet i speciallægepraksis har alle de uddannelsessøgende læger på hoveduddannelsen haft ½-års ansættelse på en medicinsk afd., samt 2 gange 1-års ansættelse på 2 af de dermatologiske-venerologiske afdelinger på Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital og Roskilde Sygehus. Efter opholdet i speciallægepraksis skal de uddannelsessøgende læger have endnu et år på en dermatologisk hospitals- eller sygehusafdeling, før de kan opnå speciallægeautorisation.

For yderligere information om uddannelsen – heriblandt en specifik oversigt over de 5 årlige hovedudannelsesforløb der findes i videreuddannelsesregionen – henvises til sekretariatets hjemmeside: www.laegeuddannelsen.dk (de enkelte specialer – dermatologi).

Uddannelsen følger den af Dansk Dermatologisk Selskabs udarbejdede målbeskrivelse. Målbeskrivelsen kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

I henhold til aftalen mellem Sygesikringens forhandlingsudvalg (SFU) og Foreningen af Speciallæger (FAS) er den uddannelsessøgende læge ansat ved det sygehusvæsen hvor praksis er beliggende.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansættelsesprocedurer.

Ansøgningerne vil blive forelagt det regionale uddannelsesråd i Dermatologi mhp. en faglig vurdering og prioritering af ansøgerne. Den faglige vurdering vil efter partshøring danne grundlag for den endelige udvælgelse af speciallægepraksis. Udvælgelsen og ansættelsen sker i et samarbejde mellem Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og de ansættende myndigheder (Region Hovedstaden og Region Sjælland) i Videreuddannelsesregion Øst.

Interesserede ansøgere bedes indsende motiveret ansøgning, CV og en beskrivelse af praksis herunder patientunderlag, udstyr samt lokale faciliteter. Den motiverede ansøgning bedes indeholde en beskrivelse af hvilke pædagogiske evner og interesser ansøger besidder, samt en beskrivelse af hvordan ansøger har været inddraget i uddannelsestiltag - alternativt hvilken interesse ansøger har i dette. Ligeledes skal medsendes et udkast til uddannelsesprogram, med tanker om hvordan uddannelsen skal foregå i praksis.

Ansøgere kan forvente et besøg i praksis af specialets postgraduate kliniske lektor og en repræsentant for videreuddannelsesregionen, inden det specialespecifikke uddannelsesråd gennemgår ansøgningerne. Besøget vil have karakter af forventningsafstemning omkring rollen som tutor og gensidig dialog omkring uddannelsesopgaven. Ligeledes kan det specialespecifikke uddannelsesråd vælge at indkalde ansøgerne til en egentlig ansættelsessamtale.

Ansøgningen stiles til Det Regionale Råd i Uddannelsesregion Øst og fremsendes til laegeuddannelsen@regionh.dk

Ansøgningen skal være sekretariatet i hænde senest tirsdag den 23. maj 2017.   

Yderligere oplysninger vedr. ansættelsesforhold, antal uddannelseslæger i praksis mv. kan fås ved henvendelse til Det Regionale Råds Sekretariat, AC-Fuldmægtig Martin Mayntz Johnsen e-mail: martin@regionh.dk

Yderligere oplysninger omkring speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi kan fås ved henvendelse til postgraduat klinisk lektor og overlæge Ulrikke Lei, Ulrikke.Lei@regionh.dk

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Øst
  • Kontaktperson
    Martin Johnsen
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Tutorlæge til speciallægeuddannelsen
  • Speciale
    Dermato venerologi & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Quick-nr.
    313513
  • Indrykningsdato
    04-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Øst
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Martin Johnsen
  • Stillingstype
    Tutorlæge til speciallægeuddannelsen
  • Speciale
    Dermato venerologi & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Quick-nr.
    313513
  • Indrykningsdato
    04-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    23-05-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.