Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Specialuddannet sygeplejerske med koordinatorfunktion til Retspsykiatrisk Afsnit P3, Middelfart

Vi søger en specialuddannet sygeplejerske med koordinatorfunktion til Retspsykiatrisk Afsnit P3 til en fast stilling snarest muligt eller senest pr. 1. marts 2017. 
 
Du vil komme til at arbejde i blandede vagter med 37 timer/uge, primært dagvagter. Du skal regne med at arbejde hver 4. weekend i gennemsnit.  
 
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave i Vestfyns-området. 
 
Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 70 pladser fordelt på fem retspsykiatriske afsnit. Hvert afsnit har plads til 14 patienter. Der er fire afsnit med akut modtagelse og et rehabiliteringsafsnit. Der er desuden en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion.  
 
Afsnit P3 er et retspsykiatrisk afsnit med akut modtagefunktion. Afsnittet er et integreret afsnit, hvilket betyder, at der i afsnittet er integreret både lukket og åben funktion med henblik på at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene under indlæggelse. Målgruppen er patienter med retslig foranstaltning og patienter under forberedelse til dom.  
Vi arbejder indgående med Safewards som metode til bl.a. forebyggelse af konflikter og tvang. Derudover arbejder vi med koncept for døgnpsykiatri. Læs mere om det her http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm426399  
 
Afsnit P3 og fremtiden 
P3 står over for en rigtig spændende proces, hvor vi skal være det første "bæltefri" retspsykiatriske afsnit. Det betyder, at vi arbejder med at implementere de nyeste landvindinger inden for psykiatrisk pleje og behandling, samt strategier for nedbringelse af tvang. Som koordinator vil du være en vigtig brik i forhold til denne implementering. Hvis det tiltaler dig at være en del af fremtidens psykiatri, så er mulighederne og rammerne tilstede hos os.  
 
Vi ønsker en bredt sammensat personalegruppe, og søger derfor sygeplejersker, der kan matche nedenstående faglige kvalifikationer:  
 
  • Psykiatrisk erfaring, specialuddannelse eller tilsvarende 
  • Erfaring med kognitive behandlingsformer, relationsbehandling og/eller systemisk tilgang 
  • Erfaring med kvalitetsarbejde, konflikthåndtering, miljøterapi og KRAM 
  • Erfaring med sygepleje til mennesker med dobbeltdiagnoser 
  • Som koordinator skal du bl.a. varetage følgende opgaver: 
    •  Varetage stuegang/konference 
    • Koordinere indsatsen for afsnittets patienter 
    • Prioritere/koordinere personalets ressourcer 
    • Udvikle og vedligeholde kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet 
    • Vejlede sygeplejestuderende på modul 8, 11 og 12 
 
Vi forventer også, at du har følgende personlige kvalifikationer: 
 
  • Er fordomsfri og har en medmenneskelig indstilling overfor andre  
  • Er tålmodig og ansvarsbevidst i din omgang med andre mennesker 
  • Kan bevare roen og overblikket i travle situationer 
  • Er villig til at udvikle din faglighed i samspil med nye kollegaer 
 
Hvis du kan identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde: 
 
  • En spændende koordinatorfunktion, med fagligt ansvar og indflydelse
  •  Et fagligt udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation 
  • Kollegial supervision 
  • Et krævende, men spændende speciale med gode muligheder for efter- og videreuddannelse 
 
Send en ansøgning indeholdende: 
hvad du står for som sygeplejerske og hvilke kompetencer du kan byde ind med. Vedhæft CV og anden relevant dokumentation.  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingssygeplejerske Louise Brix Sønderup på 9944 8291.  
 
Løn- og ansættelsesforhold ifølge overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra den, der ansættes. 
 
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 22. januar 2017. 
Samtalerne vil blive afholdt i uge 4. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Tine Jørgensen
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    199081
  • Quick-nr.
    313590
  • Indrykningsdato
    05-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Tine Jørgensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    199081
  • Quick-nr.
    313590
  • Indrykningsdato
    05-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2017 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ambulantsygeplejerske til Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling i Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark  |  Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
11-06-2025

Ansøgningsfrist
27-07-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk sygeplejespecialist til Ortopædkirurgisk senge- og ambulantfunktion, Odense

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
19-06-2025

Ansøgningsfrist
17-08-2025