Region Hovedstaden
Center for Forebyggelse og Sundhed, Center for Sundhed, Rigshospitalet – Glostrup, Ndr. Ringvej 57, Afsnit 84/85,, 2600 Glostrup
Klinisk epidemiolog til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Vil du arbejde med kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet? Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) søger en klinisk epidemiolog.
Bliv en del af teamet
Du vil blive tilknyttet den del af FCFS, der udgør Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst), som er et kompetencecenter inden for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Der er aktuelt yderligere fem kliniske epidemiologer tilknyttet kompetencecentret, ligesom der er også statistikere og datamanagere ansat.
KCEB-Øst supporterer de kliniske kvalitetsdatabaser i forhold til indhentning, analyse, afrapportering og brug af data til belysning af databasens faglige område. De kliniske kvalitetsdatabaser er baseret dels på data fra dedikerede indberetningssystemer, dels data fra nationale sundhedsregistre som f.eks. Landspatientregistret.
Den interne RKKP-organisation er under forandring. Fra den 1. april 2017 vil alle supportfunktioner blive samlet i én, geografisk spredt organisation.
Du kan læse mere om RKKP på rkkp.dk.
Dine arbejdsopgaver
Hovedopgaven er opsætning af beregningsspecifikationer til afrapportering af kvalitetsmål (indikatorer) fra databaserne og sammen med de lægefaglige styregrupper at udfærdige databasernes årsrapporter. I årsrapporterne følges udvalgte indikatorresultater sammen med en varierende mængde supplerende opgørelser, såsom deskriptiv statistik og justerede analyser.
Årsrapporterne offentliggøres på Sundhed.dk. Indikatorerne og de underliggende data gøres i øvrigt løbende tilgængelige i regionernes ledelsesinformationssystemer, hvor de indberettende afdelinger har adgang til egne patienters data, og hvor andre har adgang til resultater på aggregeret niveau.
Kompetencecenteret deltager derudover i metodeudvikling og standardisering af afrapporteringen fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser samt i klinisk epidemiologisk forskning med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser og nationale registre. Der er tillige mulighed for opstart af selvstændige epidemiologiske forskningsprojekter.
Du vil få ansvaret for analyser og epidemiologisk fortolkning af resultaterne for udvalgte kliniske databaser i tæt samarbejde med datamanagere og statistikere i KCEB-Øst og kolleger i andre kompetencecentre i RKKP. Funktionen inkluderer samtidigt samarbejde og sparring med databasernes styregrupper bestående af kliniske faglige eksperter på området fra de fem regioner.
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har:
- en sundhedsfaglig uddannelse - gerne som læge
- stor erfaring inden for epidemiologisk metode
- interesse for monitorering og udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet
- gode samarbejdsevner
- lyst til at arbejde selvstændigt og samtidig som en del af et tværfagligt team
Det er en fordel, hvis du har:
- en ph.d grad
- erfaring med analyse af registerdata fra sundhedsvæsenet
- erfaring med SAS
Vi kan tilbyde
- arbejde i et dynamisk forskningscenter med mange og varierede opgaver
- kompetente kolleger, som kan give faglig hjælp og sparring
- mulighed for kurser
- medindflydelse på dine arbejdsopgaver
Om FCFS
FCFS er en decentral enhed med omkring 60 ansatte i Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Vi har egen dataindsamling ved store befolkningsundersøgelser og udnytter desuden data fra landsdækkende databaser og registre til forskning og kvalitetsudvikling. Derudover har vi databehandlings- og rapporteringsopgaver for de danske regioner.
Se mere på www.regionh.dk/fcfs.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Ansættelse hurtigst muligt.
Arbejdssted: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Center for Sundhed, Rigshospitalet – Glostrup, Ndr. Ringvej 57, Afsnit 84/85, 2600 Glostrup.
Som følge af organisationsændringer i RKKP vil ansættelsesforholdet pr. 1. april 2017 blive overdraget til Region Midtjylland. Opgaverne, den geografiske placering af arbejdsstedet og kollegerne i Glostrup vil være de samme før og efter 1. april 2017, men arbejdsgiveren vil være Region Midtjylland.
Organisationsændringerne er kort beskrevet på RKKP’s hjemmeside: http://www.rkkp.dk/om-rkkp/den-interne-organisation. Stillingen flyttes til Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik i den nye organisation.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionschef og kompetencecenterleder Charlotte Cerqueira på tlf. 38 63 32 74 eller e-mail charlotte.soares.cerqueira@regionh.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2017. Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 3.
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser online.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre -
Kontaktperson
Daliana Reyes Duran - Adresse
Center for Forebyggelse og Sundhed, Center for Sundhed, Rigshospitalet – Glostrup, Ndr. Ringvej 57, Afsnit 84/85,, 2600 Glostrup - Stillingstype
Læge - Speciale
Samfundsmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2017 - Regionens jobnr.
203335 - Quick-nr.
313677 - Indrykningsdato
06-01-2017 -
Ansøgningsfrist
15-01-2017 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Koncerncentre - Adresse
Center for Forebyggelse og Sundhed, Center for Sundhed, Rigshospitalet – Glostrup, Ndr. Ringvej 57, Afsnit 84/85,, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Daliana Reyes Duran - Stillingstype
Læge - Speciale
Samfundsmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2017 - Regionens jobnr.
203335 - Quick-nr.
313677 - Indrykningsdato
06-01-2017 -
Ansøgningsfrist
15-01-2017 (udløbet)